Signe Kongebro

Du er, hvad du bygger!

Med to inspirerende indlæg om det klimavenlige og bæredygtige byggeri indledte Camilla Damsø Pedersen fra CONCITO og Signe Kongebro, Partner i Henning Larsens Architects Forum og POGIs årskonference. Camilla Damsø Pedersen præsenterede pointer fra de såkaldte fremsynsnotater fra projektet ’Bygninger og Grøn Omstilling´. Signe Kongebro viste med sit indlæg og flere konkrete eksempler, at fremtiden allerede er landet. Men det kræver både innovation og intuition at føre visionerne ud i livet.

Byggeri er ikke til at komme udenom i klimaindsatsen, da en stor andel af Danmarks CO2-udledning er knyttet til bygningers andel af det samlede energiforbrug, byggepladser og produktion af byggematerialer. Samtidig kommer 35% af al affald fra bygge- og anlægsbranchen.

Camilla Damsø Pedersen, der er seniorkonsulent i den grønne tænketank CONCITO, lagde hårdt fra land på årskonferencen med de varme fakta. Til dagligt er hun leder af det toårige projekt ’Bygningers rolle i den grønne omstilling’, der finansieres af Realdania og Grundejernes Investeringsfond. Blandt projektets aktiviteter er udarbejdelsen af en lang række såkaldte ’fremsynsnotater’, der indeholder tendenser og krav, der fremadrettet forventes at få indflydelse på byggeriet.

Der skal langt bedre styr på værdikæderne i byggeriet

Det var netop pointer fra fremsynsrapporterne, som Camilla Damsø Pedersen var blevet inviteret til Odense Rådhus for at præsentere.

– Der er ingen tvivl om at byggematerialernes bæredygtighed kommer til at fylde rigtig meget fremover. Når det kommer til nybyggeri, så ved vi nu, at langt over halvdelen af CO2-udledningen fra byggeriet er knyttet til produktion af materialerne. Det resterende kommer fra driften af selve bygningen. Derfor forventer vi, at der fra 2023 vil blive indført CO2-krav krav i bygningsreglementet, og at de vil blive skærpet trinvist frem mod 2029, fortalte Camilla Damsø Pedersen.

Desuden forventes det, at der vil komme øget efterspørgsel på byggematerialer med et lavere klimaaftryk samtidig med, at der kommer større fokus på innovation og optimering af bygningsdesign.

– Ude i branchen er cirkulær økonomi og ressourceknaphed også begyndt at fylde noget, og det bliver der mere af fremover, ikke mindst med hensyn til genbrug og genanvendelse. Der skal langt bedre styr på kæden, fra når vi bygger, til vi river ned og genbruger. Det gælder også med hensyn til kemikalier. Materialepas og bygningspas kommer formentlig til at spille en meget stor rolle,  sagde hun.

Endelig skal vi renovere den eksisterende bygningsmasse i stedet for at rive ned, tænke i fleksibelt design ved nybyggeri, så bygningerne kan have flere funktioner, og måske skal vi i de større byer ligefrem belave os på at skulle bo på færre, men optimerede m2 i fremtiden.

Byggepladser vil blive omfattet af CO2-krav

Byggepladsens klimapåvirkning er også interessant at se nærmere på, fordi den stort set er ureguleret, når det handler om energiforbrug. Der er heller ikke tradition for at lave detaljerede opgørelser af energiforbrug og spild.

– Vi forventer, at byggepladserne også vil blive omfattet af CO2-krav. Det sker nok ikke som det første, men på et tidspunkt skal bygherrer og entreprenører begynde at opgøre og registrere forbrug og spild, så de kan indgå i LCA-beregningerne. Her forventer vi, at der kommer nogle erfaringer ind via den frivillige bæredygtighedsklasse, sagde Camilla Damsø Pedersen og forudsagde også at maskinparkerne vil blive elektrificerede, så snart markedet er klar prismæssigt og teknisk.

Andre områder, hvor der kommer til at ske betydelige forandringer er fx produktion og brug af beton og cement, energieffektivisering, indeklima, sociale aspekter og brug af træ i byggeriet. Og så skal vi forvente, at vi i fremtiden kommer til at bo på mindre – men bedre udnyttet – plads, end vi gør i dag.

Frem mod en intuitiv fornemmelse for materialerne

Og så var det ellers Signe Kongebros tur til at overtage scenen. Hun er partner og Global Design Director hos Henning Larsen Architects og har været den drivende kraft i etableringen og udviklingen af det verdensberømte arkitektfirmas bæredygtighedsafdeling gennem de seneste 15 år. Med sig havde hun en lang række eksempler på, hvordan de hos Henning Larsen tænker bæredygtigt og klimavenligt byggeri.

– CO2 er den nye valuta, så vi er gået i gang med at lære, hvor meget CO2 de forskellige materialer udleder på samme måde som vi i dag skal kunne regne energiforbruget pr. m2. Vi bliver nødt til at have en intuitiv fornemmelse for materialerne, sagde Signe Kongebro og gav en række eksempler: En m2 standard betonelement svarer til 300 kg CO2. Og et kg CO2 svarer til 1/412 af et aluminiumsvindue eller 1/20 af en stålbjælke.

Du bliver, hvad du spiser, og du er, hvad du bygger

Herefter præsenterede Signe Kongebro ’Byggeriets materialepyramide’, der er inspireret af den kendte Madpyramide, der illustrerer, at vi skal have flest af de sunde fødevarer, som befinder sig i bunden og færrest af dem i toppen. I materialepyramiden ligger de fornybare materialer som halm og træbaserede materialer i bunden, mens aluminium, galvaniseret stål og zink ligger i toppen i forhold til CO2-udledningen

–  De organiske materialer i bunden har et CO2-aftryk under nul (0,79 kg halm = – 1 kg CO2, red.), så på den måde kan man jo kompensere i forhold til de materialer, man bruger i byggeriet, forklarede Signe Kongebro og fortalte videre, at tanken er at Materialepyramiden løbende skal revideres efterhånden, som der kommer nye, klimavenlige byggematerialer til. Du bliver, hvad du spiser, og du er, hvad du bygger, sagde hun og sluttede af med at pointere, at bæredygtigt byggeri også handler om, at se de mange kvadratmetre som en ressource i samfundet, der skal kunne bruges uden for åbningstid. Her brugte hun Moesgaard Museum som eksempel.

– Tre fjerdele af de folk, der besøger Moesgaard, kommer nærmest kun på det grønne tag – samtidig med at besøgstallet er syvdoblet.

Vi skal altså både tænke i, hvad der foregår inden for bygningerne og uden om dem, så vi udnytter dem bedst muligt.

CONCITOs fremsynsnotaterne kan hentes her i både lange udgaver og i Pixi-udgaver:

https://concito.dk/fremsynsnotater-projektet-bygninger-groen-omstilling