Årskonference for bæredygtige indkøb – Indkøb, der kan og vil mere – innovation og bæredygtighed i udbud

Vil du vide mere om, hvordan et offentlig-privat samarbejde (OPS) kan være med til at skabe bæredygtige og innovative løsninger? Så er chancen her nu, hvor Forum for Bæredygtige Indkøb og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb inviterer dig til en spændende konference om emnet.

På konferencen vil du blive præsenteret for en praktisk tilgang til, hvordan leverandører og det offentlige Danmark kan etablere samarbejder og  gennemføre OPS. En sådan indsats ligger i tråd med FN’s verdensmål nr. 17, ”Partnerskaber for handling”, der peger på, at offentlig-privat samarbejde er centralt for at opnå en bæredygtig udvikling.