Temagrupper

Forums temagrupper kører omkring et halvt år med typisk 3-4 arrangementer. Temagrupperne indsamler deltagernes viden og erfaring om et specifikt emne inden for bæredygtige indkøb og slutprodukt er en samling konkrete handlingsanvisninger, som kan bruges af andre indkøbere.

Temagrupperne henvender sig til indkøbere fra både den offentlige og den private sektor, leverandører, branchefolk, konsulenter, NGO’er, forskere og andre ressourcepersoner.

Forums styregruppe tager stilling til, hvilke temagrupper der skal nedsættes. Deltagerne i de enkelte temagrupper er selv med til at definere, hvilke problemstillinger der skal arbejdes med. Som medlem forventes du at bidrage aktivt til arbejdet. Sekretariatet sørger for at indkalde til møderne, udarbejde referater og koordinere indsatsen, som løbende bliver kommunikeret via Forums kanaler. Skriv til kontakt@ansvarligeindkob.dk og få mere at vide om, hvordan du kommer med i en temagruppe.

Temagruppe om ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’


Baggrund

Har du interesse i at fremme grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer? Har din organisation allerede erfaring med at sammensætte mere miljø- og klimavenlige måltider eller vil I gerne vide mere om, hvordan man understøtter miljø- og klimavenlige fødevareindkøb? Arbejder du med udbud af fødevarer eller Facility Management-løsninger inden for kantine/catering? Er du som leverandør interesseret i en dialog om, hvordan du sammen med de professionelle indkøbere kan understøtte den grønne omstilling inden for fødevareområdet? Eller er du blot interesseret i at netværke, vidensdele og diskutere problemstillinger og løsninger inden for emnet? – så er denne temagruppe formentlig noget for dig!

Klima og miljø har i stigende grad vundet indpas i den offentlige debat. I den forbindelse er fødevareområdet ingen undtagelse. Dagligt laves der 800.000 måltider alene i de offentlige køkkener[1]. Lige såvel som disse måltider kan bidrage negativt til vores miljø- og klimaudfordringer, lige såvel kan de blive en positiv del af løsningen. Dette kan blandt andet ses i den seneste revidering af de officielle kostråd, som ikke blot sætter sundheden men nu også klimaet i højsæde.[1] Emnet belyses også i regeringens strategi for grønne offentlige indkøb ’Grønne indkøb for en grøn fremtid’ (2020). Ifølge strategien estimeres de offentlige indkøb at repræsentere et klimaaftryk på 12 mio. ton drivhusgas, hvoraf fødevarer som indkøbsområde estimeres til at udgøre 0,5 mio. ton drivhusgas. Ligeledes fremgår det, at det offentlige indkøb af fødevarer udgør en størrelse på 5 mia. kr. (på baggrund af fakturadata).[2]

Denne temagruppe har til formål at samle professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter og øvrige med interesse i at fremme professionelle grønne indkøb af fødevarer. Med afsæt i spændende oplæg, konkrete cases, vidensdeling og faglige diskussioner har temagruppen til formål at belyse udfordringer og muligheder forbundet med professionelle grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer, samt hvilken viden og hvilke værktøjer, der eksisterer i dag. Temagruppen vil beskæftige sig med temaer såsom miljø og klimaaftryk, økologi, madspild, mulighed for monitorering, samt hvad vi kan forvente, at fremtiden byder på inden for netop dette område.

Temagruppemøderne er blevet afholdt. Du kan læse resume, hente materiale og præsentationer fra møderne nedenfor.

[1] Altomkost.dk (4. marts 2021) Professionelle køkkener får værktøjer til sund og klimavenlig mad.
https://altomkost.dk/nyheder/nyhed/nyhed/professionelle-koekkener-faar-vaerktoejer-til-sund-og-klimavenlig-mad/
[2] Finansministeriet (2020) Grønne indkøb for en grøn fremtid – strategi for grønne offentlige indkøb.
https://fm.dk/media/18268/groenne-indkoeb-for-en-groen-fremtid-strategi-for-groenne-offentlige-indkoeb_web.pdf

1. temagruppemøde om ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’ blev afviklet d. 4. november, 2021.

Tid: Torsdag den 4. november 2021, kl. 9.00-12.00.
Sted: Online

Paul Holmbeck satte scenen for dagen med sit oplæg om rejsen mod et større fokus på klimavenlige fødevareindkøb, og hvilke ligheder han ser i den rejse, Danmark længe har været på mod en større andel økologiske fødevarer. Paul fremhævede særligt, at den holistiske tilgang til bæredygtighed var en styrke i økologiomlægningen og at denne tilgang også kan understøtte en succesfuld overgang til et fødevareforbrug, der tilgodeser klimaet. Og klimahensyn kan sagtens kombineres med fortsat fokus på økologi, ifølge Paul, da der er enighed blandt forskere om, at klimabelastningen for økologiske varer er næsten den samme som for konventionelle (alt efter hvilken LCA-tilgang der tages udgangspunkt i). Omlægning til økologi har også været hjulpet på vej af det økologiske spisemærke, som blandt andet opfylder behovet for dokumentation af resultater. En lignende tilgang til at opnå klimamålsætninger for fødevareindkøb vil derfor være et stærkt redskab.

Næste indlæg kom fra Fødevarestyrelsens Charlotte Kølln og Nanna Kiy, som kunne præsentere de nye klimakostråd samt det grundlag de er udviklet på baggrund af. Kostrådenes fokus har været, og er stadig, sund kost. Men langt hen ad vejen er sund kost også klimavenlig. Klimakostrådene er udarbejdet på baggrund af analyser fra DTU, som peger på, at mere plantebaseret kost er mere klimavenlig. Det er for eksempel blevet vurderet, at ved at spise mere planterigt og mindre kød, og samtidig vælge blandt de mest klimavenlige fødevarer, kan vi skære ca. 20-35 % af CO2-aftrykket fra vores kost! Fødevarestyrelsen er ved at udarbejde klimakostråd målrettet professionelle køkkener, og det er forventningen at disse vil blive offentliggjort omkring årsskiftet. Dertil står Fødevarestyrelsen i spidsen for at udarbejde grønne minimumskrav til fødevareindkøb, som til at starte med vil være obligatoriske for staten at overholde, og senere hen måske også for Regioner og Kommuner.

Dagens tredje oplæg kom fra Emilie Mille Müller fra tænketanken One/third. Tænketankens formål er at styrke samarbejdet mellem fødevarekædens værdikædeled, så flest mulige aktører involveres målrettet i arbejdet med at forebygge madspild og fødevaretab. En indsats for at reducere madspild er også relevant i et klimaperspektiv. Ifølge One/third mister vi en tredjedel af al produceret mad i processen fra produktion til forbrug på globalt plan. På trods af, at madspild både repræsenterer et økonomisk og klimamæssigt problem, er der endnu ikke sat nationale reduktionsmål, men regeringen har tilkendegivet en målsætning om reduktion af madspild.

Sidste oplægsholder på mødet var Annette Badsberg fra Hørkram, som kunne give et indblik i de typer af krav, som ordregivere – offentlige såvel som private – stiller til deres fødevareleverandører. Annette fremhævede at (miljø)krav i nogle tilfælde kan være kontraproduktive i forhold til at opnå målsætninger om mindre madspild og lignende. Hørkram vurderer for eksempel, at de har 800 ton madsild hvert år, og at de mener at størstedelen af dette skyldes overskridelse af holdbarhedsdato. Der er dog endnu ikke nogen konkret viden om, hvad det forholdsvis store spild skyldes. For at få klarlagt årsagerne til madspild i grossistleddet deltager Hørkram derfor i et forskningsprojekt med blandt andre Roskilde Universitet.

Desuden fik deltagerne mulighed for at komme med deres indspark til spørgsmålet ”Hvilke barrierer mener du, der er for at fremme grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer?”. Hertil blev bl.a. pris, manglende viden og inspiration, adfærd, samt manglende ensartet data og beregningsmetode for CO2 fremhævet.

Næste temagruppemøde afholdes tirsdag den 23. november.

Hent oplæg fra 1. temagruppemøde her:


2. temagruppemøde om ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’ blev afviklet d. 23. november, 2021.

Tid: Tirsdag den 23. november 2021, kl. 9.30 – 14.30.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense.

Første oplæg kom fra Lisbeth Mogensen, Lektor ved Aarhus Universitet, der først gav deltagerne et indblik i livscyklustilgange (LCA) og herefter i de nationale og internationale klimadatabaser for fødevarer og de metoder og den data, der ligger bag. Deltagerne fik her forståelsen af, at data er forskellig fra database til database og at dette  bl.a. afhænger af; I) den LCA-tilgang, der er valgt (Consequential eller Attributional), II) den metode, der anvendes i opgørelser af de klimabidrag, der er medregnet (ex iLUC eller dLUC), III) af de produktionssystemer, der er anvendt i primærproduktionen, IIII) den allokeringsmetode, der er anvendt i systemer med flere produkter, samt; V) af forskellige omregningsfaktorere, eksempelvis for oksekød. Alt dette er med til at gøre området komplekst og bevirker bl.a., at det kan være svært at sammenligne data på tværs (om end rangeringen af de forskellige fødevarer er nogenlunde ens i de forskellige databaser). Lisbeth rundede af med at påpege, at det at undersøge klimaaftryk fra forskellige fødevarer er én ting, men at det er mindst lige så vigtigt at forholde sig til andre (bæredygtigheds)faktorer, så som tab af biodiversitet, eller dyrevelfærd og at dette forhåbentligt bliver et vigtigt næste skridt på området.

Herefter gik ordet til Charlotte Thy fra Bureau Veritas. Der fortalte om, hvad vi kan forvente os af EU’s Product Environmental Footprint (PEF). Charlotte og Bureau Veritas er koordinator for den nordiske arbejdsgruppe, NEF, der blev etableret i 2015 og hvori de nordiske lande koordinerer indsatsen ift. EU’s arbejde. Dette sker gennem forskning, formidling, og ikke mindst dialog. Med PEF ønsker man fra EU’s side at støtte virksomhedernes konkurrenceevne samt grøn vækst og innovation gennem fælles spilleregler. Desuden ønsker man at harmonisere reglerne i et indre (grønt) marked, samt at undgå at miljøkrav bliver en teknisk handelshindring. Samtidig skal PEF være med til at sikre samspil med WTO-regler, beskytte forbrugere og indkøbere og give forbrugerne et troværdigt og oplyst valg. PEF indeholder 16 forskellige miljøpåvirkningskategorier, og er siden 2013 blevet afprøvet i en række piloter. Formålet med piloterne har været at sikre en metode, der skaber både troværdig, ensartet og sammenlignelig miljøinformation på baggrund af PEF. PEF er stadig under udarbejdelse, men mens vi venter på sidste led i processen, kan indkøbere bl.a. benytte PEF som udgangspunkt i B2B-dialoger. Efter færdiggørelsen kan PEF indbygges i indkøbskriterier og benyttes til at etablere leverandør-benchmarks samt til direkte mærkning af produkter og ydelser. Og allerede i 1. kvartal af 2022 kan vi (forhåbentlig) få en forsmag på PEF, når Kommissionen fremlægger sit første forslag til en forordning for Green Claims Initiative, der efter al sandsynlighed også vil indeholde krav for PEF-compliance.

Dagens sidste oplæg kom fra Betina Bergmann Madsen, Fagkoordinator og udbudsjurist i Københavns Kommune. Betina gav deltagerne et indblik i arbejdet med bæredygtige fødevarer i Købehavns Kommune, og kom bl.a. rundt om kommunens arbejde med klimavenlig mad, der er et relativt nyt fokusområde. Her har Københavns Kommune i samarbejde med DTU bl.a. undersøgt, hvordan de kan skabe en klimavenlig kostomlægning, og har i denne forbindelse udviklet en database med mere end 750 forskellige opskrifter på klimavenlig mad. Desuden har kommunen øget fokus på undervisning og bruger mange ressourcer på uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering af køkkenpersonale i klimavenlig mad. Også madspild står højt på dagsordenen i Københavns Kommune, hvor man bl.a. har haft fokus på madspild i grossistleddet i et større projekt med bl.a. Hørkram. Erfaringerne fra projektet deles både nationalt og på europæisk plan og det er Kommunens håb, at dette kan være med til at give madspildsagendaen vind i sejlene. Betina rundede af med at fortælle om Københavns arbejde med sæson og diversitet. Københavns Kommune har længe haft fokus på at åbne sine udbud op, så man sikrer sæson og diversitet, men samtidig undgår at pålægge leverandøren urimelige krav. En læring har været at spørge efter sæson, der hvor frugten er groet og samtidig binde det op på dansk sæson ift., hvornår vi køber den specifikke fødevare; eksempelvis, rodfrugter i efteråret eller spæde salater i forråret. Desuden har København lært værdien af sensorisk vurdering, der giver god erfaring og hjælp til konkrete formuleringer i udbuddene. Her peger Betina desuden på, at samarbejdet med fødevarefaglige rådgivere, køkkener og branchen er alfa omega i arbejdet med at forstå og indarbejde de rette krav.

Derudover bød 2. temagruppemøde på en afsluttende workshop-session, Step Stone, hvor deltagerne diskuterede muligheder og løsninger for at fremme grønne og klimavenlige professionelle indkøb af fødevarer. Nogle af de vigtigste pointer fra workshoppen var bl.a., at der er brug for politisk prioritering og opbakning til de bæredygtige fødevareindkøb. Eksempelvis har Københavns Kommune et stærkt politisk mandat, men det er der mange andre offentlige organisationer, der ikke har. Der skal desuden være mere sparring og deling af cases og værktøjer på tværs af organisationerne, så vi dermed kan stå på skuldrene af hinandens arbejde og ikke behøver at genopfinde den dybe tallerken hver gang. Derudover skal vi have udryddet vanetækning i køkkenerne gennem bl.a. opgradering af vidensniveauet – ikke mindst så vi kan støtte op om, at fremtidens generationer får bedre og mere bæredygtige madvaner.

Se hele programmet her:

Hent oplæg fra 2. temagruppemøde her:

Øvrigt materiale:

Der er mulighed for at orientere sig yderligere i rapporten ’Vidensyntese om livcyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren: Del 1 Fødevarer’, som er baggrund for Lisbeth Mogensens, Lektor ved Aarhus Universitet, oplæg om klimadatabaser:


3. temagruppemøde om ‘Grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer’ blev afviklet d. 28. april, 2022.

Tid: Torsdag den 28. april 2022, kl. 9.30 – 14.00.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense.

Ved det 3. temagruppemøde blev der gjort status på temagruppens slutprodukt. Dette omfatter cases til inspiration, herunder en case om Københavns Kommunes fokus på diversitet og sæson i udbud, samt en introduktion til EU’s Product Environmental Footprint (PEF) og hvordan PEF kan benyttes af indkøberen nu og på længere sigt.

Dette blev efterfulgt af et oplæg fra Marianne Sabinsky, projektleder ved Fødevarestyrelsen. Oplægget omhandlede Kostråd til Måltider, hvilket via en række værktøjer og principper har til formål at hjælpe de professionelle køkkener, når De officielle Kostråd skal omsættes til konkrete måltider. De professionelle køkkener er netop en vigtig aktør, da de står bag produktionen af tusindvis af måltider og dermed kan vise danskerne, hvordan sund og klimavenlig mad ser ud. Oplægget lagde op til gode snakke og debatter i temagruppen, hvor punkter såsom behovet for et øget fokus på inspiration samt opbygning af viden og kompetencer hos forskellige målgrupper blev diskuteret med henblik på at sikre en mere sund og klimavenlig kost.

Herefter gik ordet til Bente Kramer Møller, projektleder og CM ved Aarhus Kommune, som præsenterede Aarhus Kommunes arbejde med indkøb af klimavenlige fødevarer. Aarhus Kommune arbejder bl.a. med tre mål frem mod 2025: 25 % reduktion af CO2-aftrykket af indkøbte fødevarer, 33 % mindre madspild, samt flere klimavenlige fødevarer ind i indkøbsaftaler. I kommunen arbejdes der både med reduktion af CO2-aftrykket af fødevarer i forbindelse med udbudsfasen, men også kompetenceudvikling af de madprofessionelle er et centralt punkt. Derudover fik temagruppen et indblik i Aarhus Kommunes deltagelse i projektet StratKit, der har til formål at gøre offentlige indkøb, forplejning og cateringtjenester i Østersøregionen mere bæredygtige.

Dagens sidste oplæg kom fra Betina Bergmann Madsen, fagkoordinator og udbudsjurist ved Københavns Kommune. Her fik temagruppens deltagere et indblik i udbudsjuristens rolle, hvilken (sammen med de offentlige indkøbere) spiller en vigtig rolle i forhold til at føre de politiske målsætninger ud i livet. De små ændringer, som kan skrives ind i udbudsmaterialet, kan være den afgørende faktor, der bidrager til, at fødevarekæden begynder at bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Desuden præsenterede Betina Bergmann Madsen sit arbejde med et inspirationskatalog til bæredygtige fødevareudbud. Hensigten med kataloget er, at denne skal gå i dybden med forskellige emner og give inspiration til, hvordan de kan indarbejdes i udbud på forskellige måder.

Desuden bød dagen på en workshop, hvor deltagerne kunne dele og lade sig inspirere af hinandens erfaringer samt fortsætte debatten omkring diverse tilgange til at fremme grønne og klimavenlige fødevareindkøb. Mødet var det sidste i rækken af temagruppemøder om grønne og klimavenlige indkøb af fødevarer.

Hent oplæg fra 3. temagruppemøde her:

Temagruppe om ‘Cirkulære forretningsmodeller og møbler’


Baggrund

Har du idéer, viden eller konkret erfaring med cirkulære forretningsmodeller? Tilbyder din virksomhed allerede nu cirkulære løsninger? Står du overfor at skulle indfri en ambition om, at jeres indkøb i højere grad skal understøtte omstillingen til den cirkulære økonomi? Eller er du bare nysgerrig og interesseret i at netværke, videndele og drøfte løsninger og muligheder inden for den cirkulære økonomi med andre. Så er denne temagruppe måske noget for dig!

Temagruppen samler leverandører, professionelle indkøbere, konsulenter, NGO’ere og andre med interesse for cirkulære indkøb og forretningsmodeller.  For at gøre diskussionerne så konkrete som muligt tager temagruppen udgangspunkt i møbler. Møbelbranchen er nemlig for alvor ved at få øjnene op for gevinsterne ved bæredygtighed og cirkulær økonomi. Nogle leverandører bruger genanvendte materialer i deres produktion og afprøver cirkulære forretningsmodeller som fx leasing, take-back-ordninger og reparationer af produkter i stedet for nysalg.

Temagruppen sætter fokus på cirkulært indkøb af møbler og nye forretningsmodeller baseret på en cirkulær tankegang inden for produktion, brug og genbrug af møbler. Møderne i temagruppen vil være en blanding af oplæg og diskussioner og resultatet af temagruppens arbejde skal formidles i form af et kommunikationsprodukt, som gruppen selv beslutter. Det kan fx være en guide, en casesamling eller andet der vil kunne bruges af både offentlige og private indkøbere.

Temagruppens arbejde og resultater skal bidrage til at fremme markedet for genanvendelige møbler at høj kvalitet samt genanvendte møbler og møbelmaterialer og også inspirere andre brancher til at udvikle cirkulere forretningsmodeller.

Danmark forbruger lineært, og hvis alle levede som os, skulle der fire jordkloder til. Det er derfor bydende nødvendigt, at vi bevæger os over mod en cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer holdes i kredsløb på samme kvalitetsniveau så længe som muligt. Først og fremmest skal vi købe færre produkter. Fx ved at købeprodukter af god kvalitet med langlevetid. Produkter der kan repareres, når de går i stykker, og som kan skilles af, når de engang er udtjente, så materialerne kan genanvendes.


1. temagruppemøde om ‘Cirkulære forretningsmodeller og møbler’ blev afviklet torsdag den 20. maj 2021.

Kim Ankjær Nielsen fra Kolding Kommune gav til dagens temagruppemøde en indflyvning til cirkulær økonomi og cirkulære forretningsmodeller i forbindelse med offentlige indkøb. For at sikre realiseringen af en mere cirkulær økonomi er der et væsentlig behov for at samarbejde på tværs af hele værdikæden, systemtænkning, samt holde det så simpelt som muligt. Indenfor cirkulær økonomi fremhæves fem forretningsområder: Cirkulære råmaterialer, Ressource genindvinding, Forlænget levetid og cirkularitet, Deling af produkter, samt Produkt som service. I den forbindelse er det væsentligt at huske følgende punkter: holisme/system, mening/relevans, samt adfærd. Der findes i princippet ikke cirkulære produkter men produkter med et cirkulært potentiale, hvorfor adfærden spiller en væsentlig rolle (både hos forbruger og indkøber). Det første step mod en mere cirkulær økonomi er ved at ”få snakken i gang”. ”Icebreaker” er et værktøj, der kan benyttes som hjælp til dialogen med indkøberen og skabe overblik over eventuelle potentialer i opstartsfasen (se værktøjet i præsentationen).

Steffen Max Høgh fra Holmris B8 holdt et inspirationsoplæg fra branchen. Cirkulær økonomi handler om at bevare materialernes værdi over så lang tid som muligt, herunder bedre materialeudnyttelse og begrænsning af affaldsmængden. På nuværende tidspunkt er møbelbranchen generelt en lineær økonomi.

Hvad er bæredygtighed i møbelbranchen? Bæredygtighed er komplekst. Der lyder derfor en opfordring til temagruppen om at få lavet en prioriteret liste over de mest bæredygtige typer af møbler og få klargjort, hvad bæredygtighed egentlig handler om i denne kontekst. Det kan ligeledes overvejes, om principperne kendt fra affaldshierarkiet kan overføres til anskaffelsen af nye møbler. Ifølge Steffen Max Høgh kan følgende hierarki tages i betragtning: 1) Direkte genbrug af egne møbler, 2) Istandsættelse og reparation af egne møbler, 3) Brugte møbler, genbrugsmaterialer, 4) Certificeret møbler, 5) Genanvendte materialer, 6) Møbler generelt. Derudover er der mulighed for at vurdere sine indkøb af møbler på baggrund af CO2 beregninger (se mere herom i præsentationen)

Kim Hjerrild, chef for cirkulær økonomi Lifestyle & Design Cluster, holdt ligeledes et inspirationsoplæg fra branchen. I forhold til cirkulær økonomi befinder møbelbranchen sig forskellige steder. Der er dog ingen tvivl om, at der generelt er kommet en større interesse i cirkulær økonomi fra branchens side. Der lyder derfor et klart budskab om, at branchen er klar til dialogen med de offentlige indkøbere. Der er derfor rum til at udfordre branchen.

Derudover bød dagens temagruppemøde på en workshop med mulighed for debat og vidensdeling. Det blev bl.a. belyst, hvilke udfordringer der kan være knyttet til cirkulære indkøb af møbler, samt hvilke muligheder, løsninger og aktiviteter der skal til for at overvinde disse barrierer. Her blev bl.a. vidensdeling, forandring af kultur, samarbejde og dialog med leverandører nævnt som mulige løsninger.

Arbejdet i temagruppen fortsætter den 9. juni, hvor 2. møde i temagruppen afholdes.

Se hele programmet her:

Download oplæg fra 1. temagruppemøde her:

2. temagruppemøde om ‘Cirkulære forretningsmodeller og møbler’ blev afviklet onsdag den 9. juni 2021.

Heidi Simone Kristensen gav ved dagens temagruppemøde sit bud på, hvordan man kan sikrer cirkulær økonomi ved indkøb af møbler. Hun brugte bl.a. affaldshierarkiet som udgangspunkt for, hvordan man skal designe cirkulært med fokus på møbler. Heidi Simone Kristensen fremstillede endvidere en indkøbsstrategi med cirkularitet i fokus; her bør man først og fremmest undersøge mulighederne for direkte internt genbrug. Derefter kan man undersøge hvordan møbler, som man allerede har, kan istandsættes, modificeres eller re-designes. Og til sidst, hvis man skal købe nye møbler, bør de ind tænkes i et kredsløb eller en service, hvor der eksempelvis kan tænkes i at leje eller lease møbler.

Christian Tangene fra DFO Norge præsenterede forskellige tiltag fra norske kommuner og styrelser, hvor der bl.a. var lavet apps som kunne registrere og udlåne møbler til det offentlige. Christian Tangene beskrev endvidere at det stadig er svært at lave en stor cirkulær forsyningskæde med møbler og at det derfor er vigtigt, at der igennem det offentlige bliver skabt efterspørgsel og et velfungerende marked for leverandører. På den måde ændrer markedet sig og han fortalte bl.a. om en leverandør, der havde ændret forretningsmodel fra at være ’møbelsælger’ til at være ’møbelmanager’. Christian Tangene opfordrede endvidere til, at man i første omgang går efter de lavt hængende frugter, såsom direkte genbrug af egne møbler, frem for større systemiske forandringer, der kan virke uoverskuelige for den offentlige indkøber.

Jan Bertelsen fra ScanOffice præsenterede, hvordan man via SKI aftalen kan lave punch-outs i indkøbssystemerne, så det bliver nemmere for den enkelte indkøber at vælge bæredygtige møbler. Derudover fortalte han, hvordan ScanOffice de senere år har arbejdet strategisk med at skabe mere bæredygtige møbler ved hjælp af forskellige tiltag og mærkningsordninger. Ifølge Jan Bertelsen kan det være både dyrt og svært at producere bæredygtige møbler, men det er det eneste rigtige og det hjælper især, når de kan mærke at efterspørgslen stiger.

Foruden de tre oplæg blev der lavet en afstemning om hvad temagruppens output skal være. Det blev besluttet at der skal indsamles cases omkring det gode cirkulære indkøb af møbler. Der blev også udtrykt ønske om forslag til konkrete strategier for cirkulære indkøb af møbler. Tovholderen for temagruppen og Sekretariat for Grønne Indkøb vil arbejde videre med dette og række ud til deltagerne i temagruppen når nødvendigt.

Det 3. og sidste møde i temagruppen finder sted tirsdag d.7 september kl. 12.30-14.30.

Se hele programmet her:

Program – 2. Temagruppe Cirkulære forretningsmodeller og møbler-1

Download oplæg fra 2. temagruppemøde her:

3. temagruppemøde om ‘Cirkulære forretningsmodeller og møbler’ blev afviklet tirsdag den 7. september 2021.

Til dagens temagruppemøde gav Mark Sabro Gregersen fra Randers Kommune et inspirationsoplæg omhandlende kommunens koncept ’Møbelcirklen’. Møbelcirklen er et bæredygtighedsinitiativ med gevinster inden for det sociale, økonomiske og klimamæssige. Det primære formål er at cirkulere og upcycle brugte møbler fra kommunens arbejdspladser og dermed forlænge møblernes levetid. Derudover skaber projektet jobs til folk på kanten af arbejdsmarkedet, hvorfor der som nævnt er flere gevinster forbundet med dette projekt. Der sættes fokus på at skabe et godt og trygt miljø for Møbelcirklens medarbejdere, hvor der tages hensyn til eventuelle skånebehov. Projektet er et af de første af sin art i Danmark inden for kommunalt regi, hvorfor det allerede har vakt interesse blandt flere.

Jakob Aaen, medstifter af firmaet Målbar, gav et inspirationsoplæg om Målbars klimascreeningsværktøj, hvilket i grove træk foretager klimascreeninger af møbler. Klimascreening er ikke et nyt koncept. Dog har det længe været en omkostningstung og langsomlig proces, hvilket har været en udfordring for en branche, som er i konstant forandring. Målbars klimascreening tager et livscyklus perspektiv (LCA) og arbejder med CO2-ækvivalenter, hvormed der ses på alle klimagasarter og ikke blot CO2. Med værktøjet kan branchen nu begynde at rapportere sit klimaaftryk. Desuden giver værktøjet et bedre kendskab til, hvor der bør sættes ind, når klimaaftrykket skal reduceres og bidrager samtidig til kontrol i forhold til at kunne sætte specifikke indkøbskrav mm. Det er dog væsentligt at pointere, at klimascreening eller CO2-tal ikke er hele sandheden men blot en del af billedet. Det er et nedslagspunkt i, hvordan verden ser ud ’her og nu’. For at sikre gennemsigtighed kan resultatet herfra derfor ikke stå alene.

Derudover gik dagens temagruppemøde med at drøfte indholdet til den casesamling, som skal udarbejdes på baggrund af temagruppen. Denne vil blive præsenteret til Forums og POGIs årskonference den 28. oktober 2021.

Se hele programmet her:

Program – 3. møde – Temagruppe Cirkulære forretningsmodeller og møbler

Download oplæg fra 3. temagruppemøde her:

Temamøderække om ’Vurdering og brug af standarder og mærker i indkøb’ afvikles i regi af Forum for Bæredygtige indkøb – et forum som har til formål at fremme bæredygtige indkøb i Danmark gennem netværksdannelse og vidensdeling – både for private og offentlige indkøb.

28. oktober 2021

Fra temagruppen udspringer produktet ‘Grønne og etiske mærker – Guide til vurdering og brug af standarder og mærker i indkøb.‘ Denne guide giver gode råd til, hvordan offentlige og private indkøbere kan vurdere grønne og etiske mærker, der bygger på uafhængige og alment anerkendte standarder og certificeringsordninger, og som kan bruges som troværdig dokumentation i forbindelse med indkøb – i guiden kaldet ’mærker eller mærkningsordninger’.

Guiden peger ikke på specifikke mærker eller mærkningsordninger men giver inspiration til, hvad indkøbere skal være opmærksomme på, hvis de vælger at stille krav om mærker i et udbud eller indkøb. Guiden giver også gode råd til, hvordan indkøbere kan referere til standarder.

I forhold til at vurdere et mærkes relevans og troværdighed tager guiden udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens vejledning i ”Brug af miljømæssige og etiske påstande mv.” Herudover ses der på samspillet mellem mærker, standarder og udbudsloven.

Bag om temagruppen og pjecen
Guiden er udarbejdet af en temagruppe om produktstandarder i indkøb under Forum for Bæredygtige Indkøb i 2021. Temagruppen har afholdt tre offentlige temamøder, hvor der deltog indkøbere fra både det offentlige og det private. I guiden har Forum samlet de væsentligste anbefalinger og idéer, der blev præsenteret og drøftet på møderne. Guiden henvender sig til indkøbere og udbudsansvarlige i både offentlige institutioner og private
virksomheder.

Ansvaret for indholdet af guiden ligger hos deltagerne af samt tovholderne for temagruppen. Det skal bemærkes, at guiden ikke er udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Læs og download guiden her


Grøn transport i værdikæden – Inspiration og gode råd til indkøbere og leverandører af transport

Denne pjece er målrettet indkøbere af transport i virksomheder, organisationer og offentlige instanser, som ønsker inspiration og gode råd til, hvordan man kan sikre en grønnere transport i værdikæden. Pjecen har til formål at hjælpe indkøbere af varer og tjenesteydelser med at fremme miljø- og klimahensyn i transportleddet af værdikæden. Omdrejningspunktet i pjecen er varetransport – ikke direkte indkøb af køretøjer, fx firmabiler, eller indkøb af persontransportydelser, fx bus, taxa, eller anden persontransport. Pjecen har både fokus på varetransport i globale værdikæder og lokal by-logistik (last-mile logistics). Udgivelsen handler om grøn transport, mens faktorer som er relateret til social bæredygtighed, fx arbejdsforhold og menneskerettigheder, ikke behandles.

Pjecen er et resultat af arbejdet i temagruppen Grøn transport i værdikæden under Forum for Bæredygtige Indkøb. Temagruppen mødtes tre gange i efteråret 2020, og blandt deltagerne var indkøbere, transportudbydere og eksperter – samlet set mere end 60 forskellige repræsentanter fra virksomheder, organisationer og offentlige instanser. Temagruppen delte viden og erfaringer om arbejdet med klima og miljø inden for varetransport og drøftede undervejs emner som drivmidler, standarder, indkøberes rolle samt barrierer og muligheder for den grønne omstilling.

Download pjecen her

(Spread-view format her)



Temagruppen har gennem tre møder sat fokus på, hvordan du som indkøber i offentlige institutioner, virksomheder eller organisationer kan fremme miljø- og klimahensyn i transportleddet af værdikæden ifm. indkøb af varer og tjenesteydelser. På baggrund af møderne er der formuleret anbefalinger til inspiration for hele branchen.

Temagruppemøde 1: Perspektiver for fremtidens transport og grønne drivmidler [Dato: den 16. sep.]

På temagruppens første møde blev der sat fokus på, hvordan det forventes, at transportsektoren udvikler sig i fremtiden særligt ift. brugen af nye drivmidler, og hvilke muligheder og begrænsninger det giver for indkøbere ift. at fremme bæredygtighed i transportleddet af varernes værdikæde.

Se programmet her

Temagruppemøde 2: Hvordan sikrer man grøn transport i indkøb af varer og tjenesteydelser? [Dato: den 6. okt.]

På temagruppens andet møde blev der med cases fra ind- og udland blive sat fokus på, hvad man som indkøber af varer og tjenesteydelser i en offentlig institution, virksomhed eller organisation helt konkret kan gøre for at fremme grønne indkøb af varer og tjenesteydelser i transportleddet af værdikæden.

Se programmet her

Temagruppemøde 3: Præsentation og diskussion af oplæg til anbefalinger [afholdes d. 20. oktober online]

På baggrund af temagruppens to første møder udarbejdes anbefalinger til indkøbere af transport. Disse anbefalinger præsenteres og drøftes på dette møde.

Se programmet her


Kilder
[1] https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2020/2020-05-18-danske-virksomheder-udleder-mere-CO2
[2] https://dce2.au.dk/pub/SR318.pdf

Webinar om bæredygtige indkøbsprocesser gennem værktøjer fra Inventory Management

Forum For Bæredygtige Indkøb afholder i samarbejde med Deloitte webinarforløb med fokus på Inventory Management. Første webinar “Hvad er Inventory Management?” blev gennemført succesfuldt med mange deltagere den 8. sep. Det er nu muligt at downloade Power Point præsentationen HER

I præsentationen gennemgår vi begrebet Inventory Management, herunder kobling til bæredygtige indkøb, rammerne for og styring af indkøb og betydning for økonomistyring.

Inventory Management er en systematisk tilgang til indkøb, opbevaring og håndtering af lager, aktiver og beholdning. Inventory Management er et redskab, der kan sætte struktur på indkøbsprocessen ved at sætte fokus på, hvad og hvornår der skal indkøbes og om indkøbet er nødvendigt fremfor at gennemføre renovering.

WEBINAR MODUL 2: BEDRE BESLUTNINGER GENNEM INVENTORY MANAGEMENT finder sted: den 6. oktober kl. 9.30-11.

På dette webinar gennemgår og diskuterer vi, hvordan man kan forbedre sin indkøbsproces og økonomistyring gennem Inventory Management, herunder hvornår og hvordan det bør anvendes.

INDHOLD

  • Hvordan og hvornår kan Inventory Management anvendes til at strukturere indkøbsprocessen og forbedre økonomistyringen?
  • Hvem bør involveres? Centrale roller og ansvar i indkøbsprocessen i administration og forretning
  • Konkrete eksempler på organisationer, der har anvendt elementer fra Inventory Management

Tilmeld dig allerede nu: https://www.tilmeld.dk/til/signup

Quickguide til – dokumenterbart bæredygtigt træ og papir

Ønsker du at sikre, at din organisation får bæredygtigt træ og produkter heraf, når I bygger nyt, renoverer, køber møbler og tryksager eller andre produkter lavet af træ? Hvad enten din organisation allerede stiller krav til bæredygtigt træ eller overvejer det, så får du i denne quickguide hjælp
til, hvordan I gør det i praksis gennem fem anbefalinger. På den måde bidrager I aktivt til den grønne omstilling og mange af FN’s verdensmål.

Download pjecen her


Forum for Bæredygtige Indkøb afviklede tirsdag d. 29. september webinar om bæredygtigt træ og papir. Webinaret er både relevant for offentlige indkøbere, miljømedarbejdere og udbudskonsulenter og leverandører til det offentlige – nu kan det også ses her.

På webinaret vil du blive undervist i begrebet ”bæredygtigt træ” og værktøjer, som gør dig i stand til at stille krav om det og følge op på dem. Du vil også få et overblik over markedet for dokumenterbart bæredygtigt træ. Herudover vil du høre konkrete eksempler på, hvordan danske kommuner og Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) omsætter grønne indkøbsmål om bæredygtigt træ til krav i udbudsmaterialer, og hvordan man som virksomhed kan leve op til dem.

Webinaret tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning ”Sikring af bæredygtigt træ i offentlige aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder” og Indkøbsmål 4 (bæredygtigt træ) under Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

Hvis du ikke kan se videoen her på siden, kan du klikke her


PROGRAM for afspilning

Velkomst v/ Morten Brodde fra FSC Danmark og lidt om:

  • Forum for Bæredygtige Indkøb.
  • (07:35) Opdatering af vejledning om indkøb af bæredygtigt træ v/ Gitte M. Bertelsen, Miljøstyrelsen
  • (09:35) FSC Danmarks arbejde i den offentlige sektor v/ Morten Brodde, FSC Danmark

(16:00) “Bæredygtigt træ”: Introduktion til markedet og relevante værktøjer v/ Morten Brodde, FSC Danmark

(41:18) Opfølgning og kommunikation med leverandører v/ Tommy Nielsen, Aarhus Kommune

(52:55) Bæredygtigt træ i SKI-aftale v/ Katrine Pape Huldahl, Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

(1:12:55) Enkel leverandørdokumentation gennem FSC v/ Peter Bjerregaard NORNA PLAYGROUNDS

(1:35:09) Hvor er der hjælp at hente? Hvordan kommer vi i gang? v/ Morten Brodde, FSC Danmark

(2:17:03) Afrunding

INTRODUKTION TIL MARKEDET OG RELEVANTE VÆRKTØJER: Morten Brodde fra FSC Danmark introducerer begrebet ”bæredygtigt træ” og nyttige værktøjer og ressourcer, som med fordel kan anvendes, når man vil stille krav og følge op på dem.

BÆREDYGTIGT TRÆ I SKI-AFTALER: Hør Katrine Pape Huldahl fortælle, hvordan Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har implementeret krav om bæredygtigt træ i en række aftaler, hvordan de følger op på kravene, og hvilke gode råd de vil give videre til andre.

OPFØLGNING OG KOMMUNIKATION MED LEVERANDØRER: Hør Tommy Nielsen fra Aarhus Kommune fortælle, hvad kommunen gør for at følge op på krav om bæredygtigt træ, og hvordan kommunen får kommunikeret den nødvendige viden om såvel krav som dokumentationsmuligheder til leverandørerne, og hvorfor det er vigtigt.

ENKEL LEVERANDØRDOKUMENTATION GENNEM FSC: Hør Peter Bjerregaard fra NORNA PLAYGROUNDS fortælle om, hvordan legepladsproducenten gennem FSC-certificering kan levere dokumentation for bæredygtigt træ og leve op til de offentlige krav. Peter vil også forklare, hvordan virksomheden bruger FSC at bidrage til FN’s verdensmål og virksomhedens bæredygtighedsprofil.

Omstil din organisation til bæredygtigt IT – Gode råd og inspiration til processen

Fire centrale forudsætninger skal være til stede for at kunne omstille organisationen til bæredygtigt IT. Det er deltagerne i Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om bæredygtigt IT enige om.

Er du indkøber, IT-ansvarlig, miljøansvarlig eller på anden måde involveret i din organisations overvejelser om indkøb af bæredygtig IT, kan du bruge de gode råd i denne pjece som inspiration.

Pjecen samler deltagernes væsentligste input til, hvordan du kan opfylde de fire centrale forudsætninger for at omstille til bæredygtigt IT.

Download pjecen her

Vejledning i bæredygtigt indkøb af plastemballage og engangsplastprodukter

Afsluttet gruppe (april – juni 2019)

Temagruppen har udarbejdet en vejledning målretttet indkøbere og udbudsansvarlige i både offentlige institutioner og private virksomheder, som ønsker at købe bæredygtige plastemballager og engangsplastprodukter. Vejledningen giver en række gode råd til, hvordan indkøbet kan tilrettelægges og prioriteres.

Download vejledningen her


Møde#3 afholdt den 20. juni 2019


Møde#2 afholdt den 29. april 2019

Forum for Bæredygtige Indkøb afholdt mandag den 29. marts 2. møde i temagruppen om Plastemballage og Engangsartikler. Deltagerne repræsenterede hele værdikæden, lige fra producenter og leverandører til indkøbere og forbrugere. Dette resulterede i en god dialog og gruppen kom et skridt nærmere det aftalte produkt, nemlig en række anbefalinger til hvordan indkøbere og leverandører i fællesskab kan arbejde mere bæredygtigt med indkøb af plastemballage og engangsartikler. Der skal både være overordnede anbefalinger, som adresserer de organisatoriske udfordringer, samt cases der illustrerer konkrete bæredygtige tiltag.

Det blev flere gange på mødet understreget, at kommunikation og markedsdialog er ekstremt vigtigt. Således kan indkøbere og producenter blive bevidste om, hvilke hhv. hvilke løsninger/muligheder der findes og hvilke produkter der efterspørges.

Derudover er det væsentligt at efterspørge ensrettede materialetyper, som muliggør genanvendelse. PE, PP og PET forekommer i størst mængder, og er derfor gode at tage udgangspunkt i. Desuden skal etiketter minimeres.

Endelig kan selve forretningsmodellen opbygges på en ny måde: Kan man fordre løsninger med tilbagetagning, leje, genopfyldelige tanke/dunke e.l.? Vi skal lære at tænke mere cirkulært.

Når temagruppen har udarbejdet anbefalingerne, kan de selv benytte dem ude i deres organisationer – men det er også vigtigt at få lavet en god kommunikationsstrategi, så flere kan få gavn af arbejdet.

Download oplæg fra møde#2:

Download dagens program


Møde#1 afholdt den 20. marts 2019

Størstedelen af plastaffald fra husholdningerne er emballager (fødevarer 52 % og ikke-fødevarer 30 %) og består af få polymerer nemlig PET, PP og PE viser undersøgelser fra Købehavn Kommune

Ved et velbesøgt temamøde om plastemballager og engangsartikler blev der sat fokus på, hvordan der kan opnås øget cirkularitet og bæredygtighed i design, indkøb og genanvendelse af plastemballager og engangsartikler.

Plasten befinder sig lige nu i orkanens øje mellem mange forskellige agendaer som f.eks. madspild og fødevaresikkerhed, ressourceforbrug, forurening af naturen og klimabelastning. Der er stillet øgede krav og regler til området med EU’s nye engangsplastdirektiv og Regeringens Plasthandlingsplan.

Der skal derfor tænkes i nye koncepter og forretningsmodeller, hvis vi skal opnå mere bæredygtigt indkøb og forbrug. Plastindustriens Forum for Cirkulære Plastemballager har f.eks. udarbejdet både anbefalinger og designmanual til cirkulære plastemballager, hvor der bl.a. er fokus på de fire ”R-sætninger”: Refuse, Reuse, Reduse, Recycle andvendelse af få polymerer som PET, PP og PE samt at beholde plastemballagen så lang tid som mulig, så højt oppe i værdihierarkiet som muligt.

Hovedpointerne fra dagen var:

  • Indkøbere og industrien generelt mangler viden om miljøpåvirkning og muligheder for genanvendelse sammenlignet med alternative produkter.
  • Det vigtigt at skelne imellem forskellige plasttyper ift. pris, godkendt til fødevarekontakt mv.
  • Man bør forsøge at bruge fødevaregodkendt plast til nye fødevareemballager så længe som muligt og først derefter bruge det til mindre værdifulde funktioner. PET-plast bør f.eks. kun bruges til fødevareemballage.
  • Det er vigtigt at kildesortere, men også at minimere forbruget af både engangsartikler og emballage. Minimeringen af forbruget bør dog ikke gå ud over den funktion, som plastproduktet har f.eks. at forlænge holdbarheden af fødevarer.
  • I funktioner, hvor hygiejne spiller en stor rolle, kan engangsartikler dårligt undværes. Her bliver det en udfordring at erstatte med andre, ofte dyrere alternativer.
  • Der brug for en øget markedsdialog forud for et udbud: Dels skal indkøberne vide, hvad der findes på markedet, og dels skal leverandørerne opleve en reel efterspørgsel efter deres varer.

Download oplæg fra møde#1:

Download dagens program

Indkøb og verdensmål – et indblik i værktøjskassen, de gode eksempler og tips

Afsluttet gruppe (dec. 2018 – juni 2019)

Slutproduktet fra denne temagruppe foreligger nu i form af en pjece målrettet indkøbere i virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, der ønsker inspiration og gode råd til, hvordan man kan bidrage til de 17 verdensmål igennem indkøbsarbejdet – og hvordan man kan anvende verdensmålene til at arbejde med ansvarlighed i indkøb.

Pjecen er resultatet af arbejdet i en temagruppe om indkøb og verdensmål under Forum for Bæredygtige Indkøb. Temagruppen mødtes fire gange i perioden december 2018 til sommer 2019 og bestod af indkøbsrepræsentanter fra virksomheder, organisationer og offentlige  institutioner. Temagruppen delte viden og erfaringer om arbejdet med indkøb og verdensmål og drøftede undervejs forskellige værktøjer, mærkningsordninger og tilgange til indkøb og verdensmål. En stor tak til alle bidragsydere.

Download pjecen her:

Indkøb og verdensmål: yderligere inspiration:

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan fremme verdensmålene gennem dine indkøb, er der heldigvis mere hjælp at hente her.


Møde#4 afholdt den 25. juni 2019

På mødet leverede Katrne Pape Huldahl fra SKI et inspirerende oplæg om, hvordan SKI arbejder med verdensmål:


Møde#3 afholdt den 29. maj 2019

Indkøb og verdensmål – et kig i redskabskassen

Hvilke værktøjer er der i værktøjskassen, når man som offentlig eller privat indkøber gerne vil arbejde for at fremme verdensmålene gennem sine indkøb? Hvilke gode råd kan vi give indkøberne med på vejen? Og hvilke gode eksempler findes der, som vi kan lade os inspirere os af?

Det var nogle af de centrale spørgsmål, der blev adresseret, da temagruppen om Indkøb og Verdensmål under Forum for Bæredygtige Indkøb afholdt det 3. møde i rækken på Odense Rådhus.

Der var hele tre inspirerende oplæg på menuen. Udbudschef Cecilie Schwartz Førby fra Odense Kommune fortalte om, hvordan Odense Kommune har brugt indkøb som drivkraft til at fremme bæredygtighed. Hun nævnte blandt andet at etablering af et Verdensmålsudvalg og en stærk indkøbspolitik har været afgørende for en ambitiøs tilgang med konkrete tiltag.

Michael Jakobsen, vicedirektør i NEPCon, præsenterede en case om brancheaftaler for at fremme en bæredygtig produktion af biomasse. Han mindede os om, at selv om man fokuserer på et enkelt verdensmål, kan man bidrage positivt til flere af målene. Det sammen viste sig at gælde for Fairtrade mærket, som blev præsenteret af direktør Camilla Erika Lerberg. Hun fortalte, hvordan man som indkøber kan fremme verdensmålene gennem indkøb af Fairtrade-produkter og forklarede, hvorfor Fairtrade kan anses som en slags 360-graders løsning – men også som et stærkt compliance system.

Men hvilke dagsordener skal indkøb løse?

– Det kan være alt fra beskæftigelse til cirkulær økonomi, og fra social dumping til ligestilling og børnearbejde, sagde Cecilie Schwartz Førby.

Odense kommune har derfor brugt verdensmålene som paraply for det, de gør og har udarbejdet et ’verdensmålsskema’ med en systematisk gennemgang af de 17 verdensmål. Kommunens udbudsteam er også i gang med at foretage en risikovurdering af de enkelte indkøbsområder. Det sker ved at gennemgå udbudsplanen og identificere de vigtigste risici samt koble disse til verdensmålene.

Det blev flere gange fremhævet, at arbejdet for at fremme verdensmålene gennem indkøb i høj grad handler om at tænke fremad, og at det er en løbende proces. Som Camilla Erika Lerberg formulerede det:

– Vi skal altid huske at se på, hvad kan vi gøre mere og anderledes.

Endelig blev det pointeret, at det er fuldstændigt afgørende at få verdensmålene ud at leve i virkeligheden og derfor skal der skabes nogle succeshistorier. Det er bare om at komme i gang!


Møde#2 afholdt den 5. marts 2019

Verdensmål som innovationsredskab i indkøb

Rummet var fuldt af energi og kreativitet ved det andet møde i Forum for Bæredygtige Indkøbs temagruppe om Verdensmål og Indkøb. Her arbejdede deltagerne med Verdensmål som innovationsredskab. Hvordan kan Verdensmålene bidrage til nytænkning i indkøb? Hvilke Verdensmål giver mest mening for forskellige indkøbere og indkøbsområder – og hvordan kan delmålene hjælpe til at gøre potentialet mere konkret?

Deltagerne brugte værktøjet Verdensmåls Værdi-scan, som metode til at blive klogere på, hvilke delmål, der er relevante for dem, hvad enten man sidder som indkøber i en virksomhed, kommune eller organisation.

Én af de ting, der ifølge oplægsholder, Nille Skalts fra Märk, er vigtigt at adressere, er, hvor motivationen til at arbejde med verdensmål kommer fra? ”Det betyder nemlig noget i forhold til hvor stort et brød man kan slå op”, som Nille udtrykte det, og hvor meget man er villig til at gå ind at ændre forretningsmodellen, både nu og på sigt.

For de to case-oplægsholdere Eliza Renda fra Flying Tiger og Anders Barsøe fra Letz Sushi var indarbejdelse af Verdensmålene i deres forretningsmodel helt afgørende for at være på forkant med udviklingen – også selvom det for begge virksomheder ikke er en nem vej at vælge nu og her. Men med en øget forbrugerbevidsthed omkring Verdensmål og ansvarlighed behøver bæredygtighed ikke at være mere omkostningstungt. For eksempel har det for Flying Tiger været en fin business case at fokusere på muleposer fremfor plastikposer og for Letz Sushi at være de eneste på sushi-markedet, der kan tilbyde bæredygtigt fangede fisk.


Møde#1 afholdt den 11. december 2018

En række centrale spørgsmål blev rejst og diskuteret i løbet af mødet. Fx hvordan verdensmålene kan bruges som innovations-værktøj? Kan vi kortlægge verdensmålene ift. forskellige indkøbskategorier (fx varer, tjeneydelser, bygningsprojekter)? Hvad er værktøjskassen gjort af – hvad kan fx mærkningsordninger levere? Hvor er udfordringerne størst? Hvor får man størst værdi af indsatsen? Der blev foretaget en afstemning blandt deltagerne om tema for de næste møder. Temaerne præsenteres her på hjemmesiden forud for næste møde.

Oplæg på møde#1:

Status: Afsluttet gruppe (2018)

Indhold og output:

I 2018 afholdt Forum for Bæredygtige Indkøb en møderække vedrørende udbud af bæredygtig etablering og drift af grønne områder. Resultatet blev nedenstående råd til indkøbere, driftsfolk og udbudskonsulenter, der skal udbyde drift eller etablering af grønne områder, herunder beplantning, vedligehold af græs/åbne arealer og ukrudtsbekæmpelse. Rådene er fokuseret på forberedelsen af udbud på etablering og drift af grønne arealer.

Deltagerne i temagruppen var gartnere, maskinleverandører, entreprenører, offentlige og private drifts og- udbudsfolk samt fagpersoner.

Hent de gode råd her

Læs også om ét af temagruppemøderne, hvor der var ukrudt-battle mellem forskellige bekæmpelsesmidler, heriblandt sprøjtegifte, hedvand og gas. Artiklen er blevet bragt i fagmagasinet Grønt Miljø, Nr. 5 2018 og skrevet af temagruppens tovholder Bente Mortensen, der er cand.hort. og tilknyttet Danske Anlægsgartnere. Download artiklen Mange historier, men for lidt viden.

Status: Afsluttet gruppe

Indhold og output:

Temagruppen beskæftigede sig med, hvordan man kan skabe en cirkulær økonomi gennem offentlige indkøb i stedet for en brug og smid væk lineær økonomi. Temagruppen udarbejdede en udførlig vejledning til cirkulære indkøb med masser af inspiration.

Download vejledningen her:

Status: Afsluttet gruppe

Indhold og output:

Totalomkostninger bliver brugt mere og mere som tildelingskriterie i udbud. Denne temagruppe omhandlede brugen af totalomkostningsberegninger i udbud og overvejelser før udbud. I forlængelse af Miljøstyrelsens TCO-værktøjer udarbejdede temagruppen en praktisk vejledning til at bruge TCO.

Læs vejledningen her.

Status: Afsluttet gruppe

Temagruppen kørte i 2015. Gruppens arbejde blev præsenteret på et seminar under Grøn Indkøbsuge 2015

Markedsdialog – En direkte vej til større viden og indsigt

Dansk Industri lagde hus til et arrangement, der havde dialogen med markedet som tema. Det gennemgående budskab var, at markedsdialog ikke er noget man skal være nervøs for. Flere udtrykte forhåbning om, at den nye udbudslov gør det endnu mere tydeligt, hvad der er tilladt.

Der er vide rammer for dialog med markedet, uden udbyderne kommer på kant med udbudsloven, og det kan give vigtig indsigt i, hvad markedet kan levere, og hvilke krav man med fordel kan stille. Sådan kan flere af seminarets oplæg opsummeres. Jesper Halvorsen, fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, gav et oplæg om de juridiske rammer for markedsdialog, og ridsede rammerne klart op:

”Der er en frygt for at gå for meget i dialog – det er ikke berettiget, så længe udbuddet ikke er udfærdiget”

Leverandørsiden var repræsenteret ved Jan Matthiesen fra VIIMA, De Forenede Dampvaskerier og Anne Stokvad Madsen fra Duba-B8. De har begge innovative grønne løsninger og en kærlig opsang til de offentlige indkøbere. Hav mod- og mandshjerte til at tænk nyt, lød opfordringen fra Jan Matthiesen. Anna Stokvad Madsen har erfaret, at der er kommet mere markedsdialog inden for det seneste års tid, så det nytter noget, at skabe opmærksomhed om emnet.

Selvom Mette Rose Skaksen, Branchedirektør i DI Service indledte dagens seminar, fik hun alligevel opsummeret de efterfølgende oplæg med budskabet:

”Det gyldne ord er: Vi kommer til at lære hinanden bedre at kende”

På seminaret blev Forum for Bæredygtige Indkøbs Inspirationskatalog også præsenteret. Kataloget kan hentes her (pdf)

Seminaret var arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Industri, Københavns Kommune og Forum for Bæredygtige Indkøb.

Temagruppe om ‘Grønt forbrug og adfærd i indkøb’


Baggrund

En omstilling af forbruget er en af krumtapperne i den grønne omstilling. Grønne løsninger, der virkelig rykker noget, er ikke nye grønne produktvarianter. Man bør i stedet fokusere på det reelle behov for produkter, så man undgår unødigt forbrug. Det stiller nye krav til indkøberen, som i højere grad skal fungere som forandringsagent frem for kun at være købmand.

Har du gode erfaringer med at omstille forbruget, fremme grøn adfærd og udvikle cirkulære løsninger, som du vil dele med andre? Eller har du brug for inspiration og gode eksempler til, hvordan det kan gøres i praksis, og hvordan det både medfører miljømæssige og økonomiske besparelser? Så er denne temagruppe måske noget for dig!


Tre møder i temagruppen

Temagruppen mødes tre gange i perioden marts til maj 2022 og er for både professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter, NGO’er og andre med interesse i temaet. Møderne vil være en blanding af oplæg og diskussioner og resultatet af temagruppens arbejde skal formidles i form af et kommunikationsprodukt, som gruppen selv beslutter. Det kan fx være en guide, en casesamling eller andet der vil kunne bruges af både offentlige og private indkøbere. Produktet skal fremlægges ved Forums og POGI’s årskonference den 24. november 2022.

Gode eksempler fra regioner og kommuner

På første møde, som afholdes den 10. marts hos Miljøstyrelsen i Odense, kan du høre om regionernes arbejde med at omstille forbruget i et af verdens mest klimabelastende sundhedsvæsner. Regionerne har analyseret, hvad der skal til for at følge en målsætning om reduktion i CO2-aftrykket, som flugter med anbefalingerne i Parisaftalen.

90% af regionernes klimabelastning kommer fra indkøb af varer og serviceydelser. Hidtil har grønne indkøb typisk handlet om at stille miljøkrav til produkter i udbud. Men analysen viser, at de krav der stilles til de produkter, der købes i dag, ikke vil give en tilstrækkelig CO2-reduktion til at opnå den ønskede samlede reduktion. Regionerne bliver derfor nødt til at reducere forbruget væsentligt, dvs. overgå til flergangsprodukter i stedet for engangsprodukter, finde kliniske løsninger, der ikke medfører så højt forbrug af produkter og undgå unødigt forbrug og spild. Regionerne skal med andre ord gå fra brug-og-smid-væk til cirkulær økonomi, hvor produkter og ressourcer holdes i brug i lang tid.

Det samme gør sig gældende for kommunerne. Derfor kan du på første møde i temagruppen også høre om Odense Kommunes koncept ”Nøjsomt forbrug” og erfaringerne fra udrulningen af interne kampagner om forbrug af kontorartikler, plastikservice og andre forbrugsartikler. Kampagnerne er rettet mod alle medarbejderne i forvaltningen og omfatter bl.a. små cases på medarbejderportalen, som skal starte en samtale blandt medarbejderne om hvordan man kan ændre forbrugsvaner.

Har du selv et godt eksempel på grøn adfærd?

Vi er stadig i gang med at planlægge mødet og vil gerne præsentere flere gode eksempler på arbejdet med at påvirke forbrugsadfærd og indkøbsbehov. Hvis du vil deltage i temagruppen og bidrage med et kort oplæg om jeres erfaringer og projekter, så kontakt gerne Anette Petersen på anette@invirke.dk senest 21. februar.

Møderække og tilmelding

Du kan tilmelde dig til alle tre møder nu. Der er plads til max. 50 deltagere:

Temamøde 1: Torsdag den 10. marts kl. 10.00-14.00 i Odense (afholdt).

Temamøde 2: Torsdag den 7. april kl. 10.00-14.00 i København (afholdt).

Temamøde 3: Tirsdag den 10. maj kl. 10.00-14.00. Sted: Odense, Miljøstyrelsen

Tilmeld dig temagruppen her: Tilmelding til temagruppen ‘Grønt forbrug og adfærd i indkøb’


1. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb

Tid: Torsdag den 10. marts 2022, kl. 10.00-14.00.
Sted: Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C
Tovholdere:  Ida Ginsborg, Københavns Kommune, Rasmus Nielsen, Regionernes Fælles Indkøb og Charlotte Sander, IKA
Facilitator: Dorte Mindegaard, Miljøstyrelsen, og Anette Petersen, inVirke.

Temagruppen om Grønt forbrug og adfærd har holdt sit første møde hos Miljøstyrelsen i Odense. Fire gode oplægsholdere og 35 diskussionslystne deltagere fra både regioner, kommuner og leverandører bidrog til et godt og udbytterigt møde.

Den første oplægsholder var Rasmus Nielsen, som er specialkonsulent for Bæredygtig omstilling og Grønne Indkøb i Region Hovedstaden. Rasmus satte scenen for temaet ved at præsentere en analyse, der viser, at der skal en radikal omstilling til, hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt. Det kræver nye tilgange, og analysen dokumenterer, at de omstillingstiltag der batter mest, er der hvor patienter holdes ude af hospitalerne og hvor forbruget helt undgås. Det er også de lavt hængende frugter, da økonomi og reduktion i miljøbelastning går hånd i hånd. Rasmus understregede, at det ikke løses fra en indkøbsafdeling gennem grønne krav i udbud, men derimod ved at indkøberen i samarbejde med brugerne og evt. leverandørerne driver omstillingsprojekter. Fokus skal være bedre, billigere og mindre miljøbelastende behandling.

Rasmus gav ordet videre til Maria Gaden fra Region Midtjylland. Maria er leder af Center for Bæredygtige Hospitaler og hun fortalte om centerets arbejde med at udvikle og implementere konkrete løsninger, som reducerer klima og miljøaftryk fra forbruget knyttet til de kliniske aktiviteter. Maria bekræftede, at 80% af sygehusenes klimaaftryk kommer fra varer og tjenesteydelser, og at medicin og medicinsk udstyr er de to største poster, som udgør over halvdelen af CO2-udledningerne. Centeret har kørt en række lokale pilotprojekter med stor grad af involvering af brugerne, som har identificeret områder hvor forbruget kan reduceret markant. Et eksempel er en jordemoderkonsultation, hvor man ved at fjerne lejepapir undgår 426 kg papiraffald/år. Et andet eksempel er efterskyl med 100 ml NaCl, som kan reduceres med 60 stk/døgn på én sengekirurgisk afdeling. Næste skridt er at skalere de gennemprøvede tiltag til andre sygehuse og afdelinger. Udover at undgå spild, fokuserer regionen også på at bruge mere flergangsudstyr og på mere genanvendelse. Et fokusområde er forbruget af engangstekstiler, som er på 300 tons/år. Her har regionen sat et mål om at erstatte mindst halvdelen af engangstekstilerne med flergangstekstiler af genanvendte eller fornybare fibre.

Dagens tredje oplæg kom fra Monica Keaney, som er CSR-ansvarlig hos IKEA Danmark. Hun fortalte om IKEAs erfaringer med at engagere medarbejderne i bæredygtighedsarbejdet. Indsatsen er del af at IKEAs bæredygtighedsstrategi, som har tre spor: Healthy & Sustainable Living; Circular & climate positive; og Fair & equal. Monica zoomede ind på en række konkrete initiativer, som har bidraget til skabe opmærksomhed om bæredygtighedsindsatsen og få medarbejderne til at nytænke arbejdsprocesser. Et sjovt eksempel er IKEA Taastrup, hvor medarbejdernes aflagte tøj får nyt liv i udstillinger med garderobeskabe og andre opbevaringsløsninger. Andre eksempler hvor medarbejderne engageres omfatter sortering og genbrug af arbejdstøj i IKEA Gentofte, konkurrence mellem alle danske varehuse om at minimere madspil og deltagelse i Aarhus Kommunes REUSE partnership. Det betyder, at der foran IKEA Aarhus står en container, hvor IKEA sætter varer med småfejl, som ikke kan sælges, og som borgerne kan hente gratis.

Sidste oplægsholder var Melćijana Salispahić Starčević, som er bæredygtighedskonsulent i Odense Kommune og ansvarlig for kommunens koncept ”Nøjsomt forbrug”. Udgangspunktet for denne indsats er en politisk beslutning om at udskifte ’ordinære’ produkter med bæredygtige alternativer (miljømærkede hvor det er muligt) samt at reducere forbruget af kontorartikler og forbrugsartikler med 10 %. Kommunen arbejder efter en grøn model med tre greb: Det første er strukturelle greb, som omfatter et bæredygtigt varesortiment, et økonomisk tilpasset udvalg og lokale løsninger fx centraliserede lagre. Det andet er ledelsesmæssige greb, der sikrer et forvaltningsvis ledelsesmæssigt ophæng, strategisk fokus og ledelsesopfølgning. Og sidst men ikke mindst kulturelle greb, som omfatter informationskampagner for at fremme af grønne forbrugsvaner, identificere egne cases og fastsætte mål. Med kampagnesloganet ‘Nye Gode Vaner for Dig og Mig’ har kommunen sat fokus på forbruget af kopper, kuglepenne, batterier, post-it og papir. Kampagneaktiviteterne var plakater på få, men strategiske steder kombineret med facts, cases og konkurrencer på medarbejderportalen, som skulle starte en samtale blandt medarbejderne om hvordan man kan ændre forbrugsvaner.

Mødet sluttede med en times workshop hvor deltagerne bl.a. diskuterede hvilket behov resultatet af temagruppens arbejde skal bidrage til at opfylde, hvilken form et eller flere produkter kan have samt ønsker til indhold og form af temagruppemøde 2.

Hent oplæg fra 1. temagruppemøde her:


2. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb

Tid & sted: Torsdag den 7. april 2022, kl. 10.00-14.00, Københavns Kommune.

På det andet møde i temagruppen om Forbrug og grøn adfærd hos Københavns Kommune gav Christina Gravert, som er adfærdsforsker på Københavns Universitet, et meget inspirerende oplæg om hvordan man kan påvirke forbrugsadfærd. Christina lagde ud med at sige, at de fleste mennesker har gode intentioner og ved hvordan de burde handle for eksempel tage cyklen i stedet for bilen. At det så ikke altid sker skyldes, at vi har to ’systems of thinking’. System 2, som er det rationelle, reflekterende og bevidste, og system 1, som er det følelsesmæssige, automatiske og ubeviste. Når man vil lave adfærdsændringer, handler det dermed om at se på, hvordan man kan påvirke system 1, så vi kan træffe optimale beslutninger. Christina forklarede, at det er vigtigt at oversætte det ønskede resultat til konkrete handlemuligheder, så brugerne ved hvad de konkret skal gøre. Desuden finder man bedst ud af, hvilke handlemuligheder der virker ved at teste dem, og hvis man ingen effekt opnår, så må man prøve noget andet. Adfærdsstudier kan dog pege på handlemuligheder, som er dokumenteret effektive. For eksempel at brugere oftest vælger den lette løsning, der er lige for. Derfor kan man med fordel sætte de grønne produkter øverst på listen, dobbeltsidet print som standard, engangskopperne på øverste hylde, osv.

Dagens andet oplæg var fra leverandørperspektivet, hvor Jonas Fribo-Søndergaard fra Silentia fortalte om deres tilgang til arbejdet med bæredygtighed, og hvordan leverandører kan understøtte kommunernes og regionernes indsats for at reducere forbruget. Silentia sælger patientafskærmning, som er et hygiejnisk alternativ til gardiner. Virksomhedens bæredygtighedsindsats omfatter LCA baseret accounting, cirkulært brug af overskudende materiale fra produktionen og et take-back program. Jonas fortalte, at Silentia gerne vil styrke samarbejdet med hospitalerne, da de oplever, at den bedste innovation skabes gennem brugergrupper og testopsætninger, og at det er særligt afgørende, når det gælder cirkulære initiativer. Desuden har Silentia observeret, at der sker færre fejl og bruges færre ressourcer, når virksomheden involveres i alle faser. For eksempel giver samarbejde med hospitalernes tekniske afdelinger bedre reparationer og færre omkostninger.

Resten af mødet blev brugt på workshop, hvor deltagerne arbejdede i grupper med at udvikle anbefalinger og handlemuligheder under tre overskrifter: Strukturelle greb, ledelsesmæssige greb og kulturelle greb. Grupperne foreslog også en række gode konkrete eksempler, som vil kunne understøtte og supplere de overordnede anbefalinger. Gruppernes input bliver skrevet sammen og udsendt til deltagerne inden næste og sidste møde, hvor der skal arbejdes videre med anbefalinger og cases, som bliver det samlede output/produkt fra temagruppemøderne.

Hent oplæg fra 2. temagruppemøde her:


3. temagruppemøde om grønt forbrug og adfærd i indkøb

Tid & sted: Tirsdag den 10. maj 2022, kl. 10.00-14.00, Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, Odense.

Hovedparten af det sidste møde i temagruppen om Forbrug og grøn adfærd blev brugt på workshop. Deltagerne arbejdede i grupper med at uddybe og supplere de anbefalinger og handlemuligheder, som blev identificeret på forrige møde. Temagruppen glæder sig til at præsentere det samlede resultat af anstrengelserne på Forums årskonference den 24. november.

Inden gruppearbejdet holdt adfærdsforsker Charlotte Louise Jensen fra CONCITO et inspirerende oplæg om hvordan man kommer fra klimabevidsthed til klimahandling. Charlotte startede med at slå fast, at Danmarks klimaaftryk pr. indbygger er blandt verdens højeste og tæt indlejret i vores livsstil og infrastruktur. Vi er dermed nødt til at træde et skridt tilbage og se på hvordan bæredygtighed, behov og livsstile hænger sammen. Brundtland Rapporten definerede i 1987, at ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Charlotte fortalte, at udviklingen har vist, at vores behov ændrer sig, og at det ikke altid er i den bæredygtige retning. Vi har fået flere biler og elektriske apparater i hjemmet, og vi bor i større huse. Så selvom teknologisk udvikling og optimering er vigtigt for bæredygtig udvikling, er det ikke nok. Man er nødt til også at se på de sociale praksisser, normer og infrastrukturer i vores hverdagsliv, som er med at understøtte, hvad vi opfatter som normalt og som præger vores forestilling om det gode liv. Hun forklarede, at selvom man selvfølgelig kan gøre noget som forbruger og borger, så er systemiske forandringer helt nødvendige. For eksempel kan man arbejde med folks oplevelse af og forventning til komfortabel rumtemperatur i hjemmet, men man skal også arbejde med at gøre varmesystemer fleksible, og huse mindre, hvis der virkelige skal hente besparelser. Og man skal også genforhandle hvad det gode liv er. Skal vi bruge bestemte produkter? Behøver vi udskifte vores ting ofte? Hvorfor skal der være kød på menuen? Hvorfor har vi indenrigs flyvning? Charlotte sluttede af med at understrege, at netop fordi behov, forbrugsmønstre og hverdagsliv ikke er statiske, så kan og skal de nogle gange udfordres.

Hent oplæg fra 3. temagruppemøde her:

Adfærd i en klimakontekst – Hvordan kan adfærdsdesign være med til at sikre vi kommer fra klimabevidsthed til klimahandling? v/ Charlotte Louise Jensen, CONCITO.

Introduktion temagruppemøde 3 forbrug og grøn adfærd

Hvordan kan offentlige og private indkøbere i praksis stille miljøkrav til last mile, hovedsageligt i vareaftaler? Det er hovedspørgsmålet i Forums nye temagruppemøder

Ved de fleste indkøb/udbud er det vanskeligt at stille miljø- og klimakrav til varetransport, fordi leverandørerne, som ofte er grossister, benytter store transportleverandører, som de har begrænsede muligheder for at påvirke. Desuden er der stor usikkerhed om, hvilke grønne teknologier der kommer til at dominere i fremtiden indenfor forskellige transporttyper, da mange teknologier stadig er meget umodne. Det gælder både fremtidens grønne brændstoffer og den nødvendige infrastruktur. Derfor er mange fragtoperatører fortsat i venteposition i forhold til at foretage investeringer i den grønne omstilling.

Temagruppen vil gerne bidrage til at fremme dialogen mellem indkøbere/indkøbsorganisationer og fragtoperatører/fragtbranchen og diskutere muligheden for at udarbejde nogle fælles retningslinjer for indfasning af enslydende grønne krav til last mile, mens vi venter på teknologier, investeringer og politiske beslutninger. Det handler blandt andet om at identificere de typer af køretøjer og de produktkategorier, hvor man kan gøre en forskel ved at stille ’her-og-nu’ krav og dermed finde en vej til udbudsteknisk at favne udviklingen af grøn transportteknologi mens den sker. Samtidig vil temagruppen rette blikket imod, hvordan ændring i indkøbsadfærd kan bidrage til mere miljø- og klimavenlig last mile.

Tre møder i temagruppen

Temagruppen mødes tre gange i maj-juni og er for både professionelle indkøbere, leverandører, logistikvirksomheder, NGO’er og andre med interesse i temaet. Møderne vil være en blanding af oplæg og diskussioner, og resultatet af temagruppens arbejde skal formidles i form af et kommunikationsprodukt, som gruppen selv beslutter, og fremlægges ved Forums og POGI’s årskonference den 24. november 2022.

Tilmeld dig til alle tre møder ved at klikke på datoerne herunder. Der er plads til max. 30 deltagere.

Temamøde 1: Mandag den 2. maj kl. 12-16 hos SKI (Afholdt)

Temamøde 2: Onsdag den 1. juni kl. 10-14 hos SKI (Afholt)

Temamøde 3: Onsdag den 22. juni kl. 9.30-13 hos Dansk Erhverv

Tovholdere: Ida Ginsborg, Københavns Kommune og Michael Terkelsen, SKI
Facilitatorer: Rune Buchdal Nielsen, Miljøstyrelsen, og Anette Petersen, inVirke


Temamøde 1
Dag: Mandag den 2. maj kl. 12-16
Sted: Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Montagehallen, Pakkerivej 6, 2500 Valby

Temagruppen om grønne transportkrav til ’last mile’ har holdt sit første møde hos SKI i Valby, hvor fire gode oplægsholdere og 20 diskussionslystne deltagere bidrog til et godt og udbytterigt møde.

Rune Buchdal Nielsen fra Miljøstyrelsen indledte mødet med en introduktion til Forums inspirationspjece om grøn transport fra 2020, som gruppens arbejde gerne skal bygge videre på. Rune fortalte bl.a. om pjecens 7 gode råd, som indkøbere i både virksomheder, organisationer og offentlige institutioner kan bruge til at fremme efterspørgslen efter grøn varetransport. Han fremhævede især råd nr. 2 om at indgå markedsdialog for at få overblik over, hvad der er muligt for transportørerne i dag og i fremtiden samt råd nr. 7 om at monitorere og følge op på om kravene bliver mødt, så resultaterne kan kommunikeres til både kunder, samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere. Se pjecen her: http://ansvarligeindkob.dk/wp-content/uploads/2020/11/Groen-transport-i-vaerdikaeden_single-view.pdf

Rune gav ordet videre til Jesper Højte Stenbæk, som er fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv. Jesper fortalte om hvor transportpolitikken bevæger sig hen og påpegede, at selvom man ikke er i mål med teknologierne, så er udviklingen de senere 2 år gået hurtigere end over de seneste 25 år. Han tror derfor på, at transportørerne vil kunne levere med el-lastbiler på de korte ture om et par år. Til de længere ture med tungere lastbiler peger udviklingen på brint som den mest fordelagtige teknologi men indtil brint er klar mener Jesper, at hybrid-lastbiler er en god løsning, som også er velegnet til leverancer om natten, da hybrid-lastbilerne er støjsvage. Den største udfordring pt. er dog krigen i Ukraine som gør det svært for branchen at kræve store mængder grøn energi, som bør bruges til opvarmning af huse før biler. Det betyder, at transportørerne ikke kan komme i gang med den grønne omstilling i det tempo de ønsker.

Dagens tredje oplæg kom fra Ida Meulengracht Ginsborg, som er chefkonsulent i Københavns Kommune. Ida fortalte om hvordan kommunen stiller grønne trappekrav til de forskellige varegrupper. Indsatsen bygger på Borgerrepræsentationens beslutning i 2019 om at indarbejde krav i relevante udbud og kontrakter om, at leverandører til kommunen skal anvende grønne køretøjer. Grønne køretøjer er defineret som biler, der kører på el, biogas eller brint, eller plug-in-hybrid, samt ikke-motoriserede transport-former som fx cykler. Kommunen stiller i dag krav til grønne køretøjer på de fleste kontrakter, som involverer mindre køretøjer og varebiler, og ser generelt de fleste udfordringer på de større køretøjer og særligt dem, hvor der er særlige krav til køretøjernes funktion. Ida påpegede også, at teknologiudviklingen går stærk, og at markedsdialog på de enkelte kontrakter er afgørende for at få overblik over markedsmodenheden, så det kan være en rettesnor for mindstekrav og trappemodeller for andelen af kørsler i grønne køretøjer.

Sidste oplægsholder var Marie Christiansen Krøyer, Chef for markedsanalyseafdelingen i SKI, som præsenterede en SKI markedsanalyse af hvilke grønne transportkrav til last mile kan man begynde at stille til nationale vareaftaler og hvornår. Markedsanalysen viser, at mange fragtoperatører og vareleverandører er i venteposition. De er først lige begyndt på omstilling mod el, og er usikre på, om de skal gå all-in på el, satse på andre grønne brændstoffer eller måske gå efter diversitet i flåden. Marie sagde, at det derfor er vigtigt at have en tæt markedsdialog om mulige nye grønne transportkrav og en dynamisk tilgang, der udforsker muligheder for udbudsteknisk at favne udviklingen af grøn transportteknologi, mens den sker. Det kan omfatte gradvis grøn optrapning frem for absolutte krav for hele kontraktperioden samt differentiering, hvor man tilbyder grønne ‘last miles’ i områder, hvor det er muligt, fx ud fra postnummer, urbaniseringsgrad, miljøzoner. Endvidere kan man sikre målbar konkurrence ved at udtænke nye tilgange til at evaluere og konkurrenceudsætte grønne investeringer.

Hent oplæg fra 1. temagruppemøde her:

Forums pjece om grøn transport fra 2020: Hvilke anbefalinger og cases vedr. last mile kan vi bygge videre på? v/ Rune Buchdal Nielsen, Miljøstyrelsen

Københavns Kommune: Hvordan stilles specifikke grønne trappekrav til de forskellige varegrupper? Og hvordan følges op på om kravene efterleves i praksis?  v/ Ida Meulengracht Ginsborg, Chefkonsulent, Københavns Kommune

SKI markedsanalyse: Hvilke grønne transportkrav til last mile kan man begynde at stille til nationale vareaftaler og hvornår? Hvilke tiltag kan SKI og kunderne gøre sammen? v/ Marie Christiansen Krøyer, Chef for markedsanalyseafdelingen i SKI

Mødet sluttede med en opsamling i grupper på de vigtigste læringspunkter fra dagens oplæg og diskussioner, som vil blive præsenteret på næste møde som afholdes onsdag den 1. juni kl. 10-14 hos Københavns Kommune.


Temamøde 2
Dag: Onsdag den 1. juni kl. 10-14
Sted: Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) Montagehallen, Pakkerivej 6, 2500 Valby

Temagruppens 2. møde handlede om at få overblik over de forskellige løsningsmuligheder i forhold til at sikre grønnere ’last mile’ transport.

I dagens første oplæg fortalte seniorrådgiver i DFØ, Odd Olaf Schei, om erfaringerne fra det fælles nordiske Zero Emission Delivery projekt, som Københavns Kommune, Aalborg Kommune og SKI deltager i sammen med en række større byer i Norden. Et væsentligt resultat er et fælles statement, som projektets partnere udgav i november 2020. Her forpligter de sig til at reducere emissioner fra transportsektoren gennem kontraktlige krav og faktiske indkøb af varer som bidrager til at fremme produktion og brug af nul-emission køretøjer og andre innovative løsninger. Læs ‘Joint statement call for zero emission delivery of goods’ her

I 2021 inviterede de deltagende kommuner i fællesskab til markedsdialog, hvor de præsenterede deres behov og kommende indkøb, og gav transportleverandørerne mulighed for at pitche deres grønne løsninger for de offentlige indkøbere. I projektets næste fase vil kommunerne først og fremmest samarbejde om at gennemføre flere udbud med harmoniserede krav til last mile. Herunder vil der være fokus på muligheder for smartere city logistik, ruteoptimering og alternative leveringstider. Endelig vil projektet se på hvordan kommunerne bedst kan bruge de data, som leverandørerne kan levere, og hvordan indkøberne bliver bedre til at følge systematisk op på kontrakter.

Dagens andet oplæg kom fra Jakob Jespersen og Katrine Brommann fra Lyngby-Taarbæk Kommune, som fortalte om deres erfaringer med samordnet varedistribution. Kommunen har i 2 år kørt et forsøgsprojekt sammen med City Logistic, hvor alle non-food leverancer håndteres på et centrallager uden for Lyngby bymidte og samlet leveres i eldrevne køretøjer til rådhus og plejecentre 2 gange om ugen. Formålet har været at reducere tung trafik i midtbyen, optimere post- og pakkehåndteringen på rådhuset, reducere CO2-udledningen og ikke mindst være frontløber for erhvervslivet i Lyngby. Resultatet er, at antal varekørsler til hver lokation er mere end halveret. Det reducerede antal kørsler ind i midtbyen er foretaget i mindre elbiler eller med elcykler og det har reduceret CO2-udledningen med 98%. Desuden oplever de kommunale institutioner, at det har lettet administrationen af varemodtagelse, og at de dermed sparer værdifuld tid. Kommunen vil på sigt gerne udvide konceptet til alle kommunens 75 lokationer, og Jakob opfodrede til at ekstraomkostninger til grøn varelevering indarbejdes i SKI-aftaler, så man ikke betaler dobbelt. En række virksomheder og butikker i byen har tilmeldt sig City Logistic’s koncept i løbet af forsøgsperioden, og visionen er at Lyngby-Taarbæk Kommune bliver den første kommune i Europa, der tester grøn varedistribution i en hel bymidte.

Efter frokost havde vi inviteret fire transportleverandører til at deltage i et distributørpanel, hvor vi fik præsenteret forskellige løsningsmuligheder som inspiration til arbejdet med at formulere fælles retningslinjer for grønne krav til last mile.

Første panelist var Kasper Lundsgaard, Manager Corporate Development hos GLS Denmark. Kasper fortalte, at GLS arbejder med at reducere CO2-udledningen fra alle aktiviteter i hele kæden, ikke kun last-mile. Alle nye køretøjer er enten elbiler, ladcykler eller overholder Euronorm 6. Han mener, at både el og biobrændstoffer er del af fremtidens løsninger. Desuden peger han på forsyningssikkerhed som en af udfordringerne ved den grønne omstilling af transport: Er der nok grøn el? Er der nok ladestandere, kan man få lokationer til hubs? Han ser også betalingsvillig efterspørgsel som en udfordring, da GLS oplever at kunderne ikke vil betale for grøn transport. I forhold til indkøberens rolle i omstillingen, så opfordrede Kasper til at stille grønne krav men også til at være realistisk og holistisk. F.eks. se på hvad der kan lade sig gøre i det pågældende lokalområde og afklare hvad det må koste. Kasper sluttede med at slå fast, at dialog er alfa og omega for at flytte markedet i den rigtige retning.

Anden paneloplæg kom fra Christian Nordling, som er Director HSSE hos PostNord Denmark. PostNord vil være fri for fossile brændstoffer i 2030 og emissionsfri på last mile senest i 2027. Christian fortalte, at de i øjeblikket er afhængige af køretøjer på biobrændstof, men vil gå over til eldrevne køretøjer efterhånden som teknologien modnes. Dvs. i stedet for at skifte til køretøjer, der overholder Euronorm 6, bruges biobrændstoffer (HVO) til Euronorm 5 biler, hvilket har vist sig at resultere i lavere emissioner end fra Euronorm 6 biler. Christian fremhævede også tilgængelighed af eldrevne køretøjer med tilstrækkelige ydelsesvurderinger og overkommelige priser samt ladeinfrastrukturen, der kræver aftaler med udlejere og i visse tilfælde kapacitet hos el-netoperatører, som kritiske succesfaktorer for last mile elektrificering. Christian opfordrede indkøbere til at stille krav til andelen af flåden, som skal være grøn, som milepæle over tid.

Sourcing Developer hos IKEA Group, Ralf Jensen gav det tredje oplæg. IKEA’s mål er, at alle last mile leverancer benytter elektriske køretøjer eller andre nul-emissionsløsninger inden 2025. Målet er allerede nået i Shanghai, Guangzhou og Tianjin, og IKEA er ved at udrulle nul-emissionsløsninger i hele Kina. Elbiler benyttes i dag på i alt 19 markeder, som også omfatter Indien, Storbritannien, Australien og Frankrig.
IKEA oplever et regulært paradigmeskifte med kraftigt stigende behov for leveringsservice og har valgt at insource både planlægningen og dele af transporten for at få erfaringer, som kan bruges i dialogen med andre transportleverandører. Indsigt i både kundebehov og distribution er nemlig et godt afsæt for at udvikle nye løsninger. Ligesom de to forrige oplægsholdere fremhævede Ralf, at grøn last mile levering forudsætter en flåde af elektriske lastbiler med den rigtige rækkevidde og nyttelast samt en effektiv opladningsinfrastruktur og et net, der kan levere grøn strøm.

Sidste oplæg i panelet var Casper Svensson, Chief Visionary hos LeadCity Logistic. City Logistic’s forretningsmodel er at facilitere last mile levering med et fuldstændigt økosystem. Transportører og virksomheder leverer til City Logistic hub, hvorfra de håndterer last mile levering af varer til modtagerne i indre by. Desuden varetager de alle former for omvendt logistik i byen, f.eks. emballage, returnering, affald, som samles til afhentning på deres hubs. Det reducerer antallet af køretøjer og emissionerne i byerne, som beskrevet i pilotprojektet i Lyngby-Taarbæk Kommune. City Logistic’s flåde er 100% elektrisk, og med den stigende e-handel tror Casper på, at fremtidens flåde stadig vil være et mix af transportmidler fra cargocykler til lastbiler. Hans vigtigste opfordring til de kommunale indkøbere er at flytte leveringerne til dagens yderpunkter, da det giver grobund for at andre aktører kan planlægge bedre.

Efter oplæggene fulgte en god diskussion, hvor det bl.a. blev konkluderet, at leverandørerne vil foretrække, at offentlige indkøbere stiller krav til ambitionen/det overordnede mål f.eks. om CO2-reduktion og lader det være op til leverandørerne selv at vælge, hvordan de vil opfylde målet. Desuden blev det fremhævet, at der er brug for retningslinjer for krav til dokumentationen, og at det skal ovevejes at benytte den europæiske standard for transport: EN16258 standard for CO2 beregning for transport.

Det 3. og sidste møde afholdes den 22. juni kl. 10-14 hos Dansk Erhverv. Her arbejdes i grupper med at formulere fælles retningslinjer for grønne krav til last mile.

Tilmeld dig her


Program for temamøde 3
Dag: Onsdag den 22. juni kl. 9.30-13
Sted: Dansk Erhverv, Børsen, København

9.30-9.45 Velkommen

Input fra de forrige møder og introduktion til mødets fokus: At udarbejde fælles retningslinjer for indfasning af grønne krav til last mile

v/ Anette Petersen, inVirke

9.45-10.15 Oplæg og spørgsmål

Beregning af klimaaftryk fra de forskellige transportløsninger – Standard EN16258

v/ Jakob Størling, Relation- og uddannelseschef hos Danske Speditører

10.15-12.45 Workshop

Gruppearbejde med videndeling mellem grupper

12.45-13.00 Tak for i dag

Kort afrunding om proces for færdiggørelse af retningslinjer og lancering på årskonferencen samt videre udbredelse i Norden nordisk og EU

v/ Rune Buchdal Nielsen, Miljøstyrelsen

 


Tilmelding her


På mange indkøbsområder findes der i dag ikke produkter og løsninger, der kan bidrage med den ønskede/nødvendige reduktion i miljø- og klimapåvirkning. Derfor er samarbejde med leverandører om udvikling i kontraktperioden meget vigtigt. Mange indkøbere synes dog, at det er svært og problematisk pga. forskellige risici (konkurrenceforvridning, udbud der skal gå om, prisregulering etc.).

Forum for Bæredygtige Indkøb ønsker derfor at udvikle eksempler og generiske modeller for innovationsklausuler, som tillader og animerer til samarbejde i kontraktfasen omkring opgavelevering over for aktører i den offentlige sektor og dermed bidrage til at skabe grønnere udbud.

Har du gode erfaringer med at indbygge innovationsklausuler/ændringsklausuler i udbudsmateriale, som du vil dele med andre? Eller har du brug for inspiration og gode eksempler til, hvordan man i praksis udformer en ændringsklausul på det bæredygtige område? Så er denne temagruppe måske noget for dig!

Tre møder i temagruppen

Temagruppen mødes tre gange i perioden september – oktober 2022 og er for både professionelle indkøbere, leverandører, konsulenter, NGO’er og andre med interesse i temaet. Møderne vil være en blanding af oplæg og diskussioner og resultatet af temagruppens arbejde skal formidles i form af et kommunikationsprodukt, som gruppen selv beslutter. Det kan fx være generiske modeller for innovationsklausuler suppleret med konkrete cases, der vil kunne bruges af både indkøbere og leverandører. Produktet skal fremlægges ved Forums og POGI’s årskonference den 24. november 2022.

Få styr på juraen på første møde

På første møde, som afholdes online den 7. september, kan du høre om juraen, de væsentligste ændringer til udbudsloven og hvordan ændringsklausuler laves så de ikke udelukker andre tilbudsgivere. Vi vil også dykke ned i eksempler på innovationsklausuler der i stigende grad bliver benyttet i offentlige kontrakter i den operationelle servicebranche som en driver for udvikling.

Skal du i gang med et udbud?

Temagruppens andet møde bliver en workhop, hvor vi arbejder med fire konkrete produktområder i mindre grupper og laver udkast til konkrete formulering af klausuler. Hvis du vil deltage i temagruppen og selv er eller skal i gang et udbud gruppen kan arbejde med, så kontakt gerne Michael Larsen på Michael@invirke.dk senest 5. september.

Møderække og tilmelding

Du kan tilmelde dig til alle tre møder nu

Temagruppemøde 1: Tirsdag den 7. september, kl. 9-12 (online) (se programmet nedenfor)

Temagruppemøde 2: Tirsdag den 4. oktober, kl. 10-14 hos Dansk Industri i København

Temagruppemøde 3: Onsdag den 2. november, kl. 9-12 (online)

Tovholdere: Alexandra Thempler, Dansk Industri
Facilitatorer: Dorte Mindegaard Petersen, Miljøstyrelsen, og Michael Larsen inVirke


Program for Temagruppemøde 1
Dag: Tirsdag den 7. september kl. 9.00 – 12.00
Sted: Online

9.00-9.15 Velkommen

Introduktion til temagruppen og dagens program

v/ Dorte Mindegaard Petersen, Miljøstyrelsen

9.15-11.00 Inspirationsoplæg og spørgsmål

Juraen

  • Hvad er de væsentlige ændringer til udbudsloven?
  • Lynkursus, hvad er det man må, hvad er det man ikke må.
  • Hvordan tager ordregiver det med i markedsdialogen?
  • Hvor ofte er ændringsklausuler blevet brugt?
  • Hvordan sikrer vi alle de kriterier?
  • Hvordan laves ændringsklausul der ikke udelukker andre?

Cases

  • Eksempler på bæredygtige produktændringer og/eller cirkulære forretningsmodeller

v/ Annelouise Dalgaard Pedersen, Horten

11.00 – 11.15 Pause
11.15-12.00 Diskussion og opsamling

Temagruppens andet møde bliver en workhop hvor vi arbejder med 4 konkrete produktområder og laver udkast til formulering af klausuler. Det kan fx være tekstilområdet, it, møbler. Vi vælger de 4 produktområder, gerne konkret udbud som nogen skal i gang med.

Desuden ønsker til supplerende inspirationsoplæg på temagruppemøde 2.

 v/ Michael Larsen, inVirke

Program for Temagruppemøde 2: Opdateres løbende
Dag: Tirsdag den 4. oktober kl. 10.00 – 14.00
Sted: Dansk Industri

10.00-14.00 Hands-on arbejdsmøde – kom godt i gang

  1. Kommende udbud – tag det med.
  2. Hvad har i af planlagte udbud i 2023 – vi tager fat i og arbejder med konkrete eksempler.
  3. Vi har plads til 4 eksempler/produktområder. Eks. Tekstilområdet, it, møbler – mini oplæg og videndeling.
  4. Workshop.