Indlæg af Gitte Andersen

Miljøstyrelsens rejsehold gør offentlige indkøb grønnere

Tonsvis af pincetter, sakse og andre kirurgiske instrumenter bliver hver dag vasket og steriliseret på landets hospitaler. Men er det bedre for miljøet at gå over til engangsudstyr – og kan det svare sig økonomisk? Miljøstyrelsens rejsehold for grønne indkøb har i de sidste to år rejst rundt i landet og hjulpet offentlige instanser med at løse sådanne dilemmaer og finde løsninger, som er bedst for miljø, klima og budget.