Bring går over til CO2-fri transport

Logistikvirksomheden Bring vil inden året er omme udelukkende anvende transportmidler, der ikke udleder CO2, på den sidste del af sine ruter. Cargocykler og elbiler vil herefter stå for last mile-omdelingen af pakker i storbyer som Stockholm, Göteborg og København.

Af CSR.dk – Forum for bæredygtig forretning

I 2025 vil virksomheden Bring udelukkende anvende vedvarende energi til sine bygninger og køretøjer, lyder et af selskabets bæredygtighedsmål.

Og disse ambitioner tager virksomheden nu hul på. I praksis betyder det, at Bring vil bruge cargocykler og elbiler til den sidste del af leveringen, også kaldet ‘the last mile’ ud til forbrugerne, der bor i storbyerne Stockholm, Göteborg, København og Malmø.