Nye forbrugsmønstre til fremme af cirkulær økonomi

Regeringen vil hjælpe virksomheder og offentlige institutioner til at trække markedet mod mere cirkulære løsninger – det fremgår af strategien for cirkulær økonomi. DI er helt enig i at fremme de markedsbaserede løsninger, så nu skal de gode toner følges op med konkret handling.

Vi skal starte der, hvor det giver god mening, og derfor er det helt rigtig, når det foreslås, at der udarbejdes en analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved at købe cirkulært.

Der ligger nogle gevaldige gevinster der venter forude. Det danske offentlige indkøb udgør knap 300 mia. kr. Når man dertil lægger, hvad virksomheder indbyrdes handler for, så er der tale om meget store indkøbsmuskler, som kan trække mere cirkulære forretningsmodeller.

Regeringens strategi peger på, at indkøbere ofte mangler viden om, hvordan man indarbejder relevante cirkulære krav til leverandører. Det kan være spørgsmål, som hvordan man udformer et udbudsmateriale, hvordan man vurderer de økonomiske og miljømæssige fordele, eller hvordan der kan gennemføres en god værdiskabende dialog mellem indkøbere og virksomheder forud for et udbud. Derfor skal der udarbejdes værktøjer, der hjælper de offentlige og private indkøbere samt leverandører inden for ovennævnte områder, så man opnår det ønskede træk i markedet mod cirkulære indkøb.

Ved at efterspørge mere cirkulære indkøb vil det blive mere attraktivt for designere og producenter at udvikle og udbyde cirkulære produkter og serviceydelser. Altså en win-win situation. Men hvor skal man reelt begynde?

Uanset hvilke initiativer der tages fat på, så kræver cirkulær økonomi nye samarbejdsformer. Alle har en vigtig rolle at spille i den cirkulære dagsorden. Hele leverandørkæden skal inddrages i dialogen – også forbrugerne. Forbrugere bestemmer i vid udstrækning, hvilke varer der bliver efterspurgt og dermed produceret.

Men indkøbere og virksomheder har brug for hjælp for at kunne stille og leve op til relevante cirkulære krav. Og her kan det fæles sekretariat for Grønne indkøb (som består af Partnerskab for grønne Indkøb og Forum for bæredygtige indkøb) spille en rolle. De kan bidrage med at koordinere, drøfte problemstillinger og igangsætte arbejde ved at udvikle nogle af de manglende værktøjer – som nævnt ovenover – samt eksempler på alternativ dokumentation for de virksomheder, som ikke ønsker at gøre brug af et miljømærke. Der findes allerede nu værktøjer, som sætter fokus på totalomkostninger (TCO), men der kan med fordel udvikles flere. Totalomkostninger er en vigtig brik, når et produkts/byggeris miljø og økonomiske forhold skal bedømmes. Der er efterspørgsel efter flere (TCO)-værktøjer.

Det etablerede rejsehold skal udvides, så det kan hjælpe endnu flere offentlige institutioner og også de private virksomheder. Rejseholdet har opnået rigtig mange gode erfaringer, der nu skal bygges videre på.  En tjeneste som vi har efterspurgt og støttet.

Et andet vigtigt initiativ er portalen ”Den ansvarlige indkøber”, som vi længe har ønsket skulle opdateres og videreudvikles med fokus på cirkulære indkøb. Portalen fungerer som en værktøjskasse med råd og vejledning til de offentlige indkøbere, når de stiller krav men henvender sig selvfølgelig også til virksomheder. Portalen er et vigtigt element, når det gælder kompetenceløft og gennemsigtighed og erfaringsdeling mellem det offentlige og private virksomheder.

Vi støtter forslaget om at indarbejde cirkulær økonomi i undervisningen, da vi forbrugere skal oplyses, så vi kan handle på et oplyst grundlag.

Så der er nok at tage fat på, men det kræver ofte nye samarbejdsformer.

Derfor skal der komme øget fokus på dialog, og det gælder alle parter i leverandørkæden herunder også designere og mellem offentlige og private aktører, internt såvel som eksternt i alle berørte organisationer. Og det er ikke altid en nem opgave. Men gennem dialog og information kan vi sammen udvikle nye forbrugsmønstre og dermed fremme den cirkulære dagsorden.