Offentlige indkøb – en ny vej til at reducere madspild

Aarhus- og Københavns Kommune har igangsat et nyt projekt for at reducere madspild i leddet mellem offentlige indkøbere og grossister. Projektet skal i første omgang afdække omfanget af madspild i grossistleddet og identificere årsagerne. Dernæst skal projektet udvikle metoder og redskaber til at mindske dette madspild gennem de offentlige indkøb.

Det offentlige indkøber hvert år fødevarer for omkring 4 milliarder kroner. Fødevarerne leveres primært af store grossister. At være leverandør af fødevarer kræver god logistik, da holdbarheden på fødevarer ofte er kort, varerne skrøbelige og udbuddet afhængig af sæson og vejrforhold. At undgå spild kræver derfor nøje planlægning og koordinering med indkøberne.

I naturlig forlængelse af de offentlige institutioners arbejde med at styrke miljøprofilen er der kommet mere fokus på madspild. I denne sammenhæng har opmærksomheden længe været rettet mod udnyttelse af råvarerne i køkkenerne, og samarbejdet mellem storkøkkener og indkøbere er flere steder blevet højt prioriteret med madspildsreduktioner til følge. Imidlertid er det mindre belyst, hvor meget mad der aldrig når ud til de offentlige køkkener, og temaet madspild er endnu ikke en fast komponent i samarbejdet mellem kommuner og grossister. Der er generelt mangel på effektive metoder og greb til at sætte ind over for det madspild, der fremkommer i grossistleddet, i bindeleddet mellem producent og grossist, eller opstår mellem grossist og kommune.

Der er generelt mangel på effektive metoder og greb til at sætte ind over for det madspild, der fremkommer i grossistleddet, i bindeleddet mellem producent og grossist, eller opstår mellem grossist og kommune.

Grossisterne er typisk interesserede i at gøre en indsats mod madspild, men flere har givet udtryk for, at de savner en dybere forståelse for de kommunale indkøbsprocesser samt større samarbejdsvillighed fra indkøbernes side. Samtidig har indkøberne påpeget, at de mangler viden om, hvor grossisterne befinder sig, og hvilke krav de kan leve op til. Det gør det vanskeligt at udvikle indkøbskrav, der både er meningsfulde og håndterbare og samtidig realistiske for grossisterne at efterleve. Der ligger således en vigtig opgave i at give grossister og indkøbere mulighed for at hjælpe hinanden med gode erfaringer og viden, så de i samarbejde kan udforske og udvikle værktøjer, der kan gøre det nemmere at reducere madspild i grossistledet.

Århus og Københavns Kommune har sammen med PlanMiljø igangsat et nyt projekt for at reducere madspild i leddet mellem offentlige indkøbere og grossister. Projektet skal i første omgang afdække omfanget af madspild i grossistleddet og identificere årsagerne. Dernæst skal projektet udvikle metoder og redskaber til at mindske dette madspild. Her vil de offentlige indkøbsaftaler være et vigtigt værktøj til at sikre, at den mad, der ellers går til spilde, vil blive afsat i de offentlige køkkener og i sidste ende blive brugt til at mætte borgernes maver.  Projektet vil skabe øget samarbejde mellem offentlige indkøbere og fødevaregrossister, så de i fællesskab kan undersøge og efterprøve gode løsninger og metoder til at komme madspild til livs. Dette vil ske gennem dialog mellem fødevaregrossister, indkøbere og andre interessenter, udvikling af krav til grossister samt formidling af nyttige og praktiske guides til både offentlige indkøbere og grossister på fødevareområdet.

Projektet er startet op i januar 2018 og løber året ud.

 

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune ønsker at gøre en aktiv indsats for at styrke bæredygtige indkøb, herunder arbejde for at reducere madspild. Kommunen har i 2013 vedtaget en politisk byrådsbeslutning om at nå et mål på 60 % økologi i fødevareindkøbet i 2020. I praksis skal målet nås gennem undervisning og oplysning, optimering af fødevareaftaler og fokus på mad lavet fra bunden. Omlægningen skal nås inden for fødevarebudgetterne. I den forbindelse har madspild været et stort fokusområde i køkkendriften i de enkelte institutioner. For at reducere madspild hos grossister/leverandører har vi hidtil arbejdet med forpakningsstørrelser, pakketidspunkter, krav til lagervarer, emballage mv., men mangler viden og systematik på området. Aarhus har endvidere et mål om at være CO2-neutral i 2030.

Københavns Kommune

Københavns Kommune vedtog i 2012 ’Ressource- og Affaldsplan 2018’, hvori ’Madspildet skal reduceres’ figurerer som en særlig indsats. Kommunen har derfor i planperioden 2013-2018 gjort, og vil stadig gøre, en særlig indsats for at fremme mere direkte genbrug, minimere madspild fra husholdninger og erhverv og indgå nytænkende partnerskaber om de opgaver, som kommunen ikke kan løfte alene. Københavns Kommune har bl.a. tilsluttet sig Miljø- og Fødevareministeriets Charter om Mindre Madspild, der forpligter de deltagende virksomheder og institutioner til at sætte aktiviteter i gang, der kan reducere mængden af mad, der smides ud. I forhold til husholdningernes madspild har Københavns Kommune lanceret kampagner med særligt fokus på ressourcetabet ved madspild og givet borgerne gode råd til, hvordan madspildet kan blive mindre.