Derfor skal indkøb med i indsatsen for verdensmålene

Offentlige indkøb har potentiale til at ændre den måde, hvorpå vi producerer og forbruger. Dermed kan de i høj grad også bidrage til at opfylde FN’s 12. verdensmål. Svanemærket og EU-Blomsten er oplagte redskaber til at tage øjeblikkelige fremskridt mod verdensmålene – og gør det mere enkelt at opstille politikker og målbare mål for bæredygtige indkøb.

FN’s verdensmål understreger sammenhængen mellem bæredygtig udvikling og offentlige indkøb. Mål 12 handler direkte om at sikre bæredygtigt forbrug – herunder ved at fremme praksis for bæredygtige offentlige indkøb i delmål 12.7.

Og offentlige indkøb kan gøre en enorm forskel. I Danmark kommer 60 til 80 % af miljø- og klimapåvirkningen fra vores forbrug. Det gælder også den offentlige sektor, som årligt køber ind for ca. 310 mia. kr. Offentlige indkøb har potentiale til at ændre måden, vi producerer og forbruger, og kan bringe Danmark tættere på at opfylde vores fælles bæredygtighedsmål.