Hospital

Artikel #Bæredygtighed – Færre produkter og ny adfærd kan sætte regionernes klimaaftryk markant ned

Der skal en radikal omstilling til, hvis sundhedsvæsnet skal være bæredygtigt. De omstillingstiltag, der batter mest, er dem hvor patienter holdes ude af hospitalerne og hvor forbruget helt undgås. Det viser en analyse, som regionerne har lavet. Region Midtjylland har gode erfaringer med at involvere brugerne i at reducere forbruget knyttet til de kliniske aktiviteter.


Regionerne i Danmark har en høj klimabelastning, og 80-90 % af sygehusenes klimaaftryk kommer fra indkøb af varer og tjenesteydelser. Derfor har regionerne analyseret, hvordan sygehusene kan nedbringe det forbrugsrelaterede klimaaftryk. Analysen viser, at sygehusenes indkøbsafdelinger ikke kan nøjes med at lave ’klassiske’ grønne indkøb gennem grønne krav i udbud. De skal også forsøge at minimere forbruget gennem en ændret forbrugsadfærd.

Bag analysen står blandt andre Rasmus Nielsen, som er specialkonsulent for Bæredygtig omstilling og Grønne Indkøb i Region Hovedstaden. Han forklarer, at det grundlæggende handler om en omstilling fra lineær til cirkulær økonomi.

Vi har brugt et år på at udvikle miljøkriterier for indkøb af emballage, som på sigt måske vil bidrage til en reduktion i klimabelastningen på få procent, men hvis vi helt kan undgå at købe et produkt giver det jo en reduktion på 100 %. Vi kan altså ikke nå vores klimamål uden at reducere forbruget og forlænge produkternes levetid. Der er samtidig tale om ’lavt hængende frugter’, da reduktion i miljøbelastning og økonomi går hånd i hånd. Det gør det også nemmere at argumentere for omstillingen i organisationen, siger Rasmus Nielsen.

Indkøberen som forandringsagent

En markant reduktion af forbruget kræver dog, at indkøberen driver omstillingsprojekter i samarbejde med brugerne og eventuelt leverandørerne. Dermed får indkøberen en ny rolle som forandringsagent i organisationen. Region Hovedstaden har ansat fem grønne rådgivere og projektledere i indkøbsafdelingen, som skal være med til løfte opgaven via kompetenceudvikling, grønne krav i udbud samt konkrete omstillingsprojekter.

En læring fra den ’rejse’ vores indkøbsafdeling i Region Hovedstaden har været på, er, at omstilling af forbruget kræver større kliniske og organisatoriske ændringer. For eksempel sker en overgang fra engangsprodukter til flergangsprodukter ikke med en central beslutning eller et grønt krav. Vi skal ud på afdelingerne og klinikkerne og ændre på brugspraksis gennem dialog med medarbejderne, siger Rasmus Nielsen

Omstillingen til cirkulær økonomi er dermed også ressourcekrævende for afdelingerne. Der kan spares penge på at undgå forbrug og ved at genbruge eller levetidsforlænge produkterne. Men det vil i mange tilfælde kræve ekstra medarbejderressourcer at håndtere, sortere og vaske produkter.

Regionernes klimastyringsmodel

Klimamodel

Klimamodel

Regionernes analyse viser, at omstiller hverken regionen eller leverandørerne vil CO2-udledningen ved en simpel fremskrivning stige med 45 % frem mod 2050. Figuren viser desuden, hvad der skal til for at opnå en 40 % reduktion i 2030 og blive CO2-neutral i 2050. National og international omstilling af energiforsyningen vil løbende reducere leverandørernes belastning og dermed udgøre et ”gratis” reduktionsbidrag. Dertil kommer nye behandlingsformer med øget forebyggelse, som vil holde patienterne ude af hospitalerne og dermed også reducere hospitalernes klimabelastning. Endelig vil regionerne også kunne kalkulere med bidrag fra fremtidig grøn innovation hos leverandørerne og CO2-fangst og -lagring i og uden for værdikæden. For at komme i mål skal regionerne lukke det gab, som relaterer sig til forbruget. Det handler om cirkulære tiltag på tre fronter: Reduktion i forbrug ved bl.a. at nedsætte behovet og forlænge produkternes levetid, omlægning af forbrug f.eks. ved at bruge flergangsprodukter og cirkulær emballage samt dekarbonisering af forsyningskæden f.eks. via krav til transport.

På baggrund af analysen samarbejder fagspecialister fra alle regionerne om at udvikle en klimastyringsmodel, som skal bruges til at fastlægge en baseline for klimabelastningen for alle indkøb, monitorere effekten af de forskellige tiltag og følge udviklingen i reduktionen i klimabelastningen. Selve målsætningen skitseret i fremskrivningen svarer til 40 % reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 jf. minimums anbefalinger fra IPCC og Parisaftalen. Det er på nuværende tidspunkt kun Region Midtjylland, der har en samlet målsætning på klimaområdet.


Involvering af brugerne

Region Midtjylland har gode erfaringer med at involvere brugerne i at udvikle og implementere konkrete løsninger, som reducerer klima- og miljøaftryk fra forbruget knyttet til de kliniske aktiviteter. Indsatsen drives af Center for Bæredygtige Hospitaler, som er etableret for at understøtte hospitalerne i Region Midt i at realisere regionens målsætninger om cirkulær økonomi, som blandt andet omfatter en 30 % reduktion af ressourceforbruget i 2030.

Region Midt har bæredygtighedskonsulenter på hvert hospital. De fungerer som lokale tovholdere og er i gang med at etablere netværk med en medarbejder fra hver afdeling, som kan hjælpe dem med at løfte opgaverne i praksis. Centeret har de seneste år gennemført en række pilotprojekter, hvor medarbejderne har identificeret områder, hvor forbruget kan reduceres markant.

To gode eksempler er fra Regionshospitalet Viborg. I jordemoderkonsultationen har de fundet ud af, at de ved at fjerne lejepapir kan undgå 426 kg papiraffald om året. Og en enkelt sengekirurgisk afdeling har sparet 60 stk. 100 ml saltvand pr. døgn. Det bruges stadig på mange afdelinger til efterskyl, når man giver visse former for antibiotika, selvom det ifølge nyere retningslinjer ikke længere er nødvendigt, siger Maria Gaden, som er leder af Center for Bæredygtige Hospitaler.

Det er centerets erfaring, at den største barriere ikke er mangel på ideer på afdelingerne, men tid til at arbejde med bæredygtighed og forbrug. Derfor har centeret en mikro-finansieringspulje, hvor afdelinger kan søge op til 100.000 kr. til at frikøbe medarbejdere til arbejdet. Næste skridt og store opgave er at skalere de gennemprøvede tiltag til andre afdelinger og sygehuse.

Der er desværre mange eksempler på, at gode innovationsprojekter i sundhedsvæsnet ikke implementeres. Derfor er vi meget optaget af, hvordan vi får de gode tiltag spredt til andre afdelinger. Det kan være meget svært, da man typisk bedre kan lide sine egne ideer end de andres. Men der er ikke tid og ressourcer til, at alle skal få egne ideer. Vi har derfor udviklet en implementeringsmodel, som vi skal i gang med at teste nu. Vi vil blandt andet benytte os af gaming og nudging, siger Maria Gaden.

Task force bæredygtige operationer

Center for Bæredygtige Hospitaler har de seneste to år også kørt en såkaldt task force, hvor medarbejdere fra operationsgangene på fire hospitaler har samarbejdet om at reducere forbruget i forbindelse med ucementerede hofteoperationer, som er en af de mest udførte i Region Midtjylland og i Danmark. Fokus har været på procedurepakker med udstyr til operationen. Medarbejderne på de fire operationsgange har blandt andet registeret affaldsmængder, de har besøgt hinanden og observeret hinandens rutiner, og der er afholdt fælles workshops.

Hvad der kommer ud, må også være kommet ind, så vi satte dem i gang med at veje deres affald. Det afslørede store forskelle i affaldsmængden. Den ’værste’ havde dobbelt så meget affald, som den ’bedste’. De var meget overraskede over tallene, og det var et godt afsæt for at diskutere hvilket udstyr, der kan undværes. Vores indkøbsafdeling er nu i gang med at se mere systematisk på procedurepakker for andre typer operationer også og kan gøre brug af erfaringerne, siger Maria Gaden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det udstyr, der ligger uden for det blå afdækningsstykke, udfases af procedurepakken for ucementerede hofteoperationer i løbet af 2022.

Denne og andre cases om mere bæredygtigt forbrug blev præsenteret på første møde i Forums temagruppe ”Grønt forbrug og adfærd i indkøb”. Læs mere om denne gruppe her