Forsvaret igen på kant med egne standarder for indkøb

Det danske forsvar har købt pistoler for 25 millioner kroner af et firma, der i Tyskland er tiltalt for illegal våbeneksport. Nu bliver sagen taget op i Folketinget.

Af CSR.dk – Forum for bæredygtig forretning

Forsvaret har købt nye pistoler til de danske soldater for 25 millioner kroner af den tyske våbenproducent Sig Sauer.

Men i Tyskland er fem af firmaets ledende medarbejdere, heriblandt flere fra den øverste ledelse, anklaget for at have fusket med officielle dokumenter og undgået tyske bestemmelser om, at eksport af våben til konfliktzoner er ulovligt, skriver politiken.dk (link til artikel).

Mere end 36.000 pistoler fra Sig Sauer havnede i årene 2009-2012 illegalt hos politiet i Colombia, som var midt i borgerkrig.