Forum for Bæredygtige Indkøb webinar: Klimamål i forsyningskæden
Flere danske virksomheder øger nu ambitionerne og går fra egne interne klimamål til at have forventninger og mål for reduktion af udledninger længere ude i værdikæden.
Novo Nordisk, Maersk, Vestas og Ørsted er blandt de førende grønne virksomheder, som været ude med en klar besked til deres leverandører, om at de skal reducere deres klimapåvirkning.
Denne vigtige ambition bliver understøttet af mål, som forpligter leverandørerne til at reducere yderligere, hvis de vil fortsætte samarbejdet.
Arbejdet med værdikædens klimaaftryk er vitalt for den grønne omstilling, da størstedelen af udledningen for mange virksomheder ligger i værdikæden og ikke i egne aktiviteter.
Denne udvikling belønner leverandører, som foretager grønne tiltag og kan dokumentere resultatet af deres arbejde. Det skaber efterspørgsel, som kan være med til at drive den grønne omstilling og opfylde verdensmål 7, 13 og 17.
På webinaret, der er arrangeret i regi af Forum for Bæredygtige Indkøb, kan du høre, hvordan Novo Nordisk og Ørsted har grebet denne proces an, og hvordan deres leverandører har modtaget det.
Program 13.00-13.10: Velkomst v/ Sarah Dieckmann, projektleder, DIEH 13.10-13.35: Case 1: Novo Nordisk v/ Katja Winther Homann, Sourcing Project Manager 13.35-14.00: Case 2: Ørsted v/ Maria Virginia Dundas, Lead Sustainability Advisor 14.00-14.25: Diskussion 14.25-14.30: Tak for i dag |
Link til online deltagelse vil blive udsendt dagen før webinaret.
PRAKTISK INFORMATION
Dato og tid
Dato: 4. februar 2021
Tid: 13.00-14.30