Invitation til stormøde om indkøbsaftaler: Kontorartikler og miljømærker

Mandag den 18. november 2019 i Gentofte. Københavns Kommune inviterer leverandører og producenter af kontorartikler til det offentlige til stormøde om, hvordan vi får flere miljømærkede kontorartikler i de kommende offentlige indkøbsaftaler.

Mødet arrangeres af Københavns Kommune i samarbejde med brancheforeningen KONPA og Miljømærkning Danmark og med opbakning fra SKI og POGI (Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb).

Mødet afholdes mandag d. 18. november kl. 9.45 – 14.45 på Schæffergården, Jægersborg Alle 166, 2820 Gentofte. Nærmeste station: Jægersborg Station 

Det offentlige køber hvert år varer og serviceydelser for 310 mia. kr.  Det er et enormt beløb, som har potentiale til at drive den grønne omstilling og til at motivere markedet til at udvikle, producere og markedsføre mere miljørigtige produkter. På mødet kan du høre, hvordan Københavns Kommune bruger deres indkøbsmuskler til at drive markedet i en grønnere retning bl.a. gennem deres miljømærkepolitik.