Invitation til webinar om TCO-værktøj for motorkøretøjer

Intelligent offentligt indkøb handler om at sikre omkostningseffektive indkøb – ikke bare i indkøbssituationen, men også i driftsfasen og afhændelsesfasen – samt at benytte den offentlige efterspørgsel strategisk til at fremme markedet for innovative, grønne og ressourcebesparende produkter. Det kan brug af TCO i offentlige indkøb være med til at bane vejen for. I forbindelse med lanceringen af nye TCO-værktøjer for beregning af totalomkostninger for motorkøretøjer, inviterer Miljøstyrelsen i samarbejde med FORCE Technology til webinar om emnet. Der afholdes i alt to webinarer på følgende tidspunkter:

Tirsdag d. 16.6.2020 kl. 10-13.00

eller

Torsdag d. 18.6.2020 kl. 10-13.00

Webinarerne afholdes begge via Skype for business og kræver installation af dette program, da vi gør brug af nogle af de indbyggede værktøjer i programmet. Efter tilmelding til et af webinarerne vil I få tilsendt et link til webinaret samt værktøjer og vejledninger.

Webinaret er lagt an på deltagernes aktive deltagelse bl.a. i form af øvelser undervejs. Der kræves ingen særlige forudsætninger, men det kan evt. være en fordel på forhånd at have orienteret sig kort i vejledningerne og TCO-værktøjerne, som I vil få tilsendt forud for webinaret.

 

Programmet indeholder følgende delelementer

  • Introduktion til TCO-projektet
  • Hvordan kan TCO bruges i udbud og hvordan er sammenhængen imellem økonomiske og miljømæssige hensyn?
  • Gennemgang af TCO-værktøjer og vejledninger for motorkøretøjer
  • Praktiske øvelser – i får en case og nogle øvelser, som I kan arbejde med på egen hånd. Der vil under hele forløbet være mulighed for at stille spørgsmål og få support.
  • Opsamling på case og øvelser
  • Bagvedliggende beregninger og usikkerheder
  • Opsamling af inputs fra deltagerne og afslutning

Sidste frist for tilmelding er mandag d. 8. juni. Arrangementet er gratis, men bemærk, at der er begrænset med pladser og at offentlige indkøbere har forrang ved tilmeldingen. Dernæst tildeles pladserne efter først-til-mølle princippet.

Tilmeld dig her via et af nedenstående links.

Tilmelding den 16/6

Tilmelding den 18/6