Kommuner melder sig ind i kampen for ansvarlig skat hos leverandører

Debatten om virksomheder, der anvender skattely og kreative metoder for at minimere deres skattebetaling fortsætter på alle politiske niveauer, fra Margrete Vestagers kamp i EU til danske byrådssale og kommunale indkøbsafdelinger. Flere danske kommuner ønsker at stille krav til deres leverandører om ansvarlig skat. Men mange kommuner er fortsat i vildrede om, hvilke tiltag de kan sætte i værk.

Blandt borgere, civilsamfund og byrødder er der mange, der vil have kommunerne til at engagere sig i kampen for at sikre ansvarlig skattebetaling gennem politik og praksis for indkøb og investeringer.

Foreløbig har otte kommuner skrevet under på NGO’en Oxfam Ibis’ charter for Skattelyfri Kommuner. Med underskrivelsen af charteret signalerer kommunerne, at de i indkøb og investeringer vil tilstræbe at gå efter virksomheder, der udviser ansvarlig skatteadfærd, og bidrage til udviklingen af metoder til at stille krav til kommunens leverandører om gennemsigtighed og fair beskatning.

 

Kommuner, der har skrevet under på Oxfam Ibis’ Charter for Skattelyfri Kommune:

Næstved
Albertslund
Roskilde
Gladsaxe
Frederiksberg
Odsherred
Aarhus
København

Den kommunale værktøjskasse spænder vidt

Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) har afholdt to workshops om ansvarlig skat med deltagelse fra 10 kommuner. Formålet var at undersøge, hvad kommunerne kan gøre for at fremme ansvarlig skattebetaling og identificere muligheder for samarbejde kommunerne imellem.

Ved den seneste workshop i januar blev der udarbejdet et overblik over nogle af de skridt, kommuner kan bruge i arbejdet for ansvarlig skat. Værktøjskassen spænder vidt, fra at formulere kommunens politik på området til at engagere sig i råd og lovudvikling.

 

Den kommunale værktøjskasse i arbejdet for ansvarlig skat

  • Udarbejde en skattepolitik
  • Integrere ansvarlig skat i udbudsfasen og undersøge mulighederne inden for udbudslovens rammer
  • Indgå i diablog med leverandører i kontraktperioden baseret på skat i kontraktvilkår
  • Offentliggøre leverandørlister med oplysninger om virksomheders skattepolitik
  • Involvere sig i KL’s råd, der ser på kommuners samarbejde med banker i forhold til skat og hvidvask
  • Give høringssvar med revision af udbudslov og udbudsdirektiv
  • Arbejde med udvikling og brug af ‘Fair Skat-mærke’
  • Arbejde med udvikling af CEN/ISO-standard

Stort potentiale i tættere kommunalt samarbejde om skat i udbud og investeringer

Ved workshoppen stod det klart, at de fleste kommuner fortsat overvejer, hvilke skridt de kan og vil tage i arbejdet for ansvarlig skat, men også at der er gode muligheder og potentialer i, at kommunerne arbejder tættere sammen.

Samarbejder kommunerne om udviklingen af politik for ansvarlig skat, vil det sende et stærkt signal til leverandører og samarbejdspartnere. Med fælles høringssvar til revideringen af udbudslov og udbudsdirektiv vil kommunernes stemme stå stærkere. Der er også fordele ved at samarbejde om konkrete forsøg på at indarbejde skat i offentlige udbud.

Omkostninger og risiko kan deles

Kommunale indkøbere giver udtryk for, at de er tilbageholdende med at indarbejde skat i udbud, fordi der er tvivl om, hvordan krav og kriterier kan formuleres, og hvordan kommunerne skal følge op og eventuelt sanktionere leverandører, der ikke lever op til kravene. Det er meget omkostningsfuldt for både kommuner og tilbudsgivere, hvis en gennemført udbudsproces udløser klager og eventuelt skal genudbydes. Også her kan der være stort potentiale for at dele erfaringer og viden og afsøge mulighederne for konkret samarbejde på tværs af kommuner.

Aarhus Kommune indarbejder skat i CSR-bilag

Aarhus Kommune har indarbejdet skat i et CSR-bilag, der fungerer som kontraktvilkår. Med afsæt i FN’s 17 Verdensmål og FN’s Global Compact-initiativ er bilaget udtryk for de tanker som Aarhus Kommune gør sig i forhold til et gensidigt samarbejde med kommunens leverandører hvor tæt dialog er det primære redskab til i fællesskab at sikre indkøbspolitikkens mål om 360 graders bæredygtig samfundsansvarlig udvikling.  Af bilaget fremgår det, at leverandører skal overholde krav om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption ved opfyldelsen af aftalen. Skatteunddragelse anses for misligholdelse af kontrakten, på linje med korruption CSR bilaget giver mulighed for at følge op over for leverandørerne, indlede en dialog med dem og indhente dokumentation.

Aarhus Kommune kan ved særlig anledning bede om dokumentation for, at leverandøren lever op til kravene i form af:

  • Ledelseserklæring
  • Beskrivelse af praktiske iværksatte tiltag for at sikre overholdelse
  • Beskrivelse af resultatmålinger af de iværksatte tiltag
  • Redegørelse for leverandørens indflydelse på opfyldelsen af kravene i forbindelse med leverancen af produktet/ydelsen for eksempel ved valg af underleverandør eller dele til det leverede

Leverandøren har pligt til at informere Aarhus Kommune, hvis leverandøren får kendskab til at have overtrådt kravene eller der bliver anlagt sag mod leverandøren for en overtrædelse. Aarhus Kommune kan også selv reagere ved konkret begrundet mistanke om overtrædelse. Aarhus Kommunes udgangspunkt vil være at indlede en tæt dialog med leverandøren med henblik på at få belyst eventuelle tvivlsspørgsmål.

CSR-bilaget fungerer dermed dels proaktivt, ifht. at signalere Aarhus Kommunes forventninger, og giver hjemmel til at reagere på sager ved at søge dialog, dokumentation, og evt. sanktion, proportionalt med Leverandørens handlinger.

DIEH fortsætter fokus

DIEH forventer i løbet af 2019 at etablere en netværksgruppe for medlemskommuner med fokus på arbejdet med de 17 verdensmål og ansvarlige indkøb i kommuner, og skat vil også her være på dagsordenen.

Yderligere information – kontakt:
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Projektleder Sarah Dieckmann – sd@dieh.dk