Kontormøbler kan bidrage til grøn omstilling i det offentlige

Møbelproducenten HOLMRIS B8 har for alvor taget FN’s verdensmål og tankerne bag cirkulær økonomi til sig. Udover at levere miljømærkede kontormøbler vil virksomheden nu udrulle et lejekoncept, der både tilgodeser kundens indkøbsbudgetter, miljø og klima og skaber beskæftigelse til socialt udsatte borgere. Virksomhedens nye CSR-direktør Steffen Max Høgh forklarer her, hvordan han mener, at den forretningsmodel er en grundpille i den grønne omstilling.

I en meget nær fremtid vil det være mere reglen end undtagelsen at større både private og offentlige arbejdspladser vil være indrettet med lejet inventar som for eksempel borde, stole og reoler. Det forudser møbelproducenten HOLMRIS B8’s nyudnævnte CSR-direktør Steffen Max Høgh, der deltog i en paneldebat om bæredygtig omstilling og Offentligt-Privat Samarbejde på årskonferencen for bæredygtige indkøb. HOLMRIS B8 arbejder i forvejen løbende med at øge sortimentet af kontormøbler mærket med det nordiske miljømærke Svanemærket, og at lejeordningerne både vil være en gevinst for indkøbsbudgetter, for leverandører og ikke mindst for klima og miljø, er han ikke i tvivl om.

– Hvis man virkelig vil den grønne omstilling, så handler det bl.a. om at minimere materialeforbruget og udledningen af drivhusgasser. Det gør man bedst, hvis leverandørerne tager ansvar for hele produktets livscyklus fra udvinding af råvarer, over produktion til brug og genanvendelse. Dette kan man fx opnå ved at leje møbler, hvor det brugte tages retur til genbrug eller genanvendelse, siger Steffen Max Høgh, der mener at de lukkede materialekredsløb vil sætte gang i en positiv kædereaktion.

– For det første bliver møblerne meget bedre, fordi producenterne vil begynde at lave produkter, der holder i længere tid, både hvad angår materialevalg, design og funktionalitet. Det er måske moderne med sorte stole nu, men om ti år skal de pludselig være gule. I stedet for at købe nye stole, kan man bare polstre dem om til den farve, man vil have. Man behøver altså ikke at smide stolene ud, så der er rigtig meget miljø i, at man begynder at leje i stedet for at eje, siger Steffen Max Høgh.

Møbler skal kunne skilles ad

Steffen Max Høgh er godt klar over, at det kan tage noget tid at overbevise de offentlige indkøbere om, at det kan betale sig at leje kontormøbler, selv om man i den offentlige sektor allerede lejer både arbejdstøj og biler.

– Når man lejer ting, så skal man holde tungen lige i munden, så man ikke kommer til at betale for meget. Som skatteborger og stor tilhænger af den offentlige sektor, så er jeg glad for at offentlige indkøbere er fokuseret på at få noget for pengene. Men hvis man finder den rigtige pris og sætter fokus på de totale omkostninger, vil man kunne spare penge på længere sigt, samtidig med at man ikke skal have alle pengene op af lommen på én gang, siger han.

En anden meget stor fordel ved lejekonceptet er, at leverandøren og kunden kommer i tæt dialog med hinanden. Det vil også have betydning for møbeldesignet.

– Chancen for, at man får en glad kunde, er langt større, hvis der er løbende dialog. Hvis kunden oplever, at ryglænet irriterer lidt mellem skulderbladene, når de har siddet i 5 timer, kan vi tale om muligheden for at designe stolen anderledes, siger han.

Og i det hele taget er den måde møblerne designes på afgørende for en forretningsmodel, der er baseret på tankerne i cirkulær økonomi. Det er her begrebet design for disassembly kommer ind i billedet. Hvis middelklassen på verdensplan skal vokse med yderligere 3 mia. mennesker over de næste 30 år, giver det sig selv, at de ikke alle kan få et hæve sænkebord, der skal smides ud bagefter, mener Steffen Max Høgh.

– Lige nu er der et stort problem i forhold til at designe møbler, der kan skilles ad, så materialerne nemmere kan genanvendes, når møblerne er udtjente. Det er en ret svær opgave, for det kræver, at designerne ikke bare tænker i funktionalitet, æstetik og pris, men at møblerne også skal kunne skilles ad. Al den tankevirksomhed får de ikke penge for lige nu. Det er en kæmpe bjørnetjeneste vi gør os alle sammen, så det skal vi have lavet om på, siger han.

Verdensmålene viser vejen

Det er gået stærkt for HOLMRIS B8’s nye CSR-direktør. I 2014 var han leder af et opholdssted for domsanbragte unge. Året efter etablerede han virksomheden 3R Kontor, der opkøbte kontormøbler, satte dem i stand, solgte eller donerede dem videre. En af Steffen Max Høgh’s grundtanker er at god økonomi, miljøhensyn og social ansvarlighed, ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod kan påvirke hinanden positivt. Derfor blev 40 % af arbejdspladserne i hans virksomhed reserveret til sociale ansættelser med henblik på at skabe ordinær beskæftigelse. 3R Kontor er i dag en del af HOLMRIS B8.

Steffen Max Høgh vidste fra starten at han ville sælge sit forretningskoncept til en af de store spillere, som har en moderne tilgang til markedet og som ønsker at bidrage til FN’s verdensmål, ikke mindst mål 12, der handler om at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug.

– Der er en del spillere på markedet for køb og salg af brugte kontormøbler, men de fleste tænker i lineær økonomi, dvs. køb billigt og sælg dyrt. Med min virksomhed ville jeg gerne sætte kontormøbler ind i en global fortælling, hvor vi gør det attraktivt for de store kunder, at komme af med de brugte ting på en måde, hvor de kan dokumentere det, siger Steffen Max Høgh, der også står bag den deleøkonomiske platform Donationsnetværket, hvor skoler, foreninger og andre velgørende organisationer tilbydes gratis møbler. Et initiativ, der efter opkøbet af 3R kontor fortsætter i HOLMRIS B8’s regi.

– Verdensmålene kommer i en tid, hvor vi mangler globalt lederskab. Nu har vi trods alt fået nogle mål, som der er stor tilslutning til, og som vi alle kan handle på. Selv små virksomhedsejere, som jeg selv har været indtil for nylig, kan begynde at lave forretningsmodeller, som stræber efter at indfri verdensmålene. I dette tilfælde har det betydet, at min virksomhed er blevet en del af HOLMRIS B8, siger Steffen Max Høgh, der gerne ser, at de store virksomheder vil komme til at spille en langt større rolle fremover, når det kommer til at skabe arbejdspladser til socialt udsatte borgere.

– I lang tid har det heddet, at det var kommunen, der hjalp de svageste ind på arbejdsmarkedet. Det har de gjort godt, men hvis nu man gav virksomhederne et økonomisk incitament til at trække pædagogiske tanker og kompetencer ind, så tror jeg, at mange socialt udsatte borgere kunne komme i ordinær beskæftigelse. Hvis virksomhederne kunne dokumentere, at de tager socialt ansvar, så ville de kunne opnå ekstra point i udbud. Det tror jeg kunne gøre en kæmpe forskel, siger Steffen Max Høgh.