Novo Nordisk kræver 100 pct grøn strøm fra alle leverandører i 2030

Hvis man er seriøs omkring at ville være CO2-neutral og ikke have noget negativt miljøaftryk, så bliver vi nødt til at kigge på CO2-profilen på alt det, vi bringer på markedet,” siger Lars Fruergaard Jørgensen, administrerende direktør for Novo Nordisk til Finans.

Og det gælder hele vejen ud i leverandørkæden.

I denne uge meldte Novo Nordisk ud, at de vil stille krav til samtlige leverandører om, at deres leverancer senest i 2030 skal være baseret på 100 pct grøn strøm.

I dag stammer størstedelen af Novo Nordisks samlede CO2-udledning netop fra leverandørkæden. Hvis det lykkes at komme i mål med leverandørkravene, viser Novo Nordisks egne beregninger, at man vil kunne eliminere mindst 300.000 tons drivhusgasser fra leverandørkæden.

Prisen vil komme ned over tid

At kravet til leverandørerne kan komme til at give dyrere varer, er også noget, Novo Nordisk har med i regnestykket.

“Vi er indstillet på at betale lidt mere for det i begyndelsen, men så forventer vi, fordi vi er med til at skabe et marked for en mere miljørigtig vare, at vi tiltrækker andre aktører, hvilket får prisen til at komme ned over tid,” siger Lars Fruergaard Jørgensen videre til finans.dk

Læs mere her