Et partnerskab der forpligter

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er for alle offentlige organisationer, der ønsker at gøre en indsats for miljøet gennem grønne indkøb. Som medlem kan du være med til at udvikle fælles indkøbsmål. Medlemskab er gratis men forpligtende. Det betyder, at du skal følge de fælles indkøbsmål og have en offentligt tilgængelig indkøbspolitik, hvor det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med indkøb. Partnerskabet kan være en genvej for offentlige organisationer, der gerne vil stille miljøkrav i deres indkøb og arbejde aktivt for en grøn omstilling.

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er et fællesskab af kommuner, regioner og offentlige organisationer, der vil fremme bæredygtige løsninger og købe grønt ind. Gennem Partnerskabet bruger medlemmerne deres indkøb til at trække i samme retning og drive markedet mod mindre miljøbelastende produkter og løsninger. I praksis sker det ved, at Partnerskabet udvikler fælles indkøbsmål, som danner grundlag for medlemmernes individuelle indkøbspolitik og indkøbsaftaler.

Læs mere om partnerskabet her.

Arbejdsgrupper om Grønne Indkøbsmål

Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb nedsætter løbende arbejdsgrupper, der opdaterer gamle indkøbsmål eller udvikler nye.

Læs mere om arbejdsgrupperne her

Fælles grønne indkøbsmål

Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb er baseret på fælles forpligtende grønne indkøbsmål. De er et værktøj til at stille miljøkrav til indkøb, og dermed påvirke markedet og sikre positiv miljøeffekt. Partnerskabet udvikler hvert år nye indkøbsmål og efterser også regelmæssigt de eksisterende mål og opdaterer miljøkravene, hvis der sker noget nyt.

Partnerskabets indkøbsmål

Partnerskabets håndbog

I håndbogen har vi samlet al information om medlemsskabet som du har brug for at vide, enten som nuværende eller kommende medlem. Du kan læse mere om fordele og forpligtelser, og også om processen for udvikling af nye indkøbsmål og målopfølgningen heraf.

Download partnerskabets håndbog