Plastaffald fylder ikke bare i medierne og i verdenshavene. For med en hel stribe af nye krav og regler – heriblandt EU’s plastdirektiv og regeringens plastikhandlingsplan – ligger det også på toppen af agendaen hos virksomheder og myndigheder.

På Forums og POGI’s årskonference præsenterede næstformand i Forum Jakob Zeuthen de svimlende tal for deltagerne: På verdensplan produceres der mere end 300 mio. tons plast om året. Et tal, der uden en målrettet indsats fra det internationale samfund, ventes fordoblet inden for nogle årtier. Ser vi isoleret på EU havde vi i 2015 et plastforbrug på 50 mio. ton, hvoraf 20 mio. ton blev forbrugt som plastemballager.

– Når man følger med i debatten om de klimaudfordringer, som vores samfund står overfor, så synes jeg, at der alt for meget fokus på CO2-reduktioner. For klimakrisen handler i bund og grund om vores alt for høje ressourceforbrug, og den måde vi udtrækker og bruger materialer til forbrugsvarer som for eksempel tekstiler, elektronik, emballager og andet uden at tage hensyn til, om vores økosystemer og biodiversiteten kan holde til det. Det gælder også for plast, hvor vi har et marked, der skifter til større brug af bioplast, sagde Jakob Zeuthen, der også er miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, som repræsenterer 17.000 virksomheder og 100 brancheforeninger på tværs af plastens værdikæde.

Jakob Zeuthen husker ikke, at erhvervslivet tidligere har oplevet, at så mange nye lovkrav er kommet inden for kun fire-fem år, og han ser det som et udtryk for en kollektiv og brat opvågning, der startede med billeder i medierne af hvaler med plast i maven og plastforurenede verdenshave.

– Hos Dansk Erhverv hilser vi de nye lovkrav velkommen. Der skal handles hurtigt på tværs af værdikæderne. Derfor har vi etableret et forum, hvor vores medlemmer mødes for at dele viden om, hvordan man redesigner emballagen, så vi blandt andet er klar til at møde EU lovkravet om, at alle typer emballage skal være designet til genanvendelse eller genbrug inden 2030, fortalte Jakob Zeuthen fra podiet og opfordrede indkøberne til at være i tæt dialog med deres leverandører, fordi produktudviklingen går meget stærkt i disse år.

Plastflasker har i dag 1000 liv

Færch Plast er et godt eksempel på Jakob Zeuthens pointe, og administrerende direktør for Færch i Europa, Jesper Emil Jensen var mødt op i dagens anledning, for at indvie deltagerne på årskonferencen i de teknologiske landvindinger, som virksomheden har foretaget igennem de seneste ca. 15 år.

Færch Plast er både producent af emballage til fødevarer og medicin og genvinder samtidig flasker og bakker af plasttypen PET. Færch får primært PET-plast fra pantflasker og bakker fra både Danmark, Sverige og Tyskland, og som noget nyt indhentes også emballager fra omkring 8 millioner husstande i Holland. Samtidig har teknologien til at genanvende plasten taget et tigerspring.

– For få år siden sagde vi, at en flaske højst kunne recirkuleres fem gange. I dag er tallet i hvert fald 1000 gange. En PET-flaske, der har ligget og oxyderet i en vejgrøft kan vi i dag oparbejde til jomfruelig plast, som kan genanvendes, fortalte Jesper Emil Jensen.

Aarhus Universitetshospital: Sortering gør det ikke alene

Også fra de offentlige indkøberes side bliver der mere og mere fokus på at reducere forbruget af plast og højne genanvendelsesgraden. Projektleder Susanne Backer fra Aarhus Universitetshospital (AUH) fortalte, at et forsøg på ni af hospitalets klinikker viste, at man på 48 timer havde udsorteret 90 kg plastemballage. Det svarer til, at omkring 18 % af dagrenovationen på AUH er helt ren plastemballage.

En analyse af plasten viste dog, at affaldet bestod af hele 16 forskellige kombinationer af plast, og en stor del blev kategoriseret som ”ukendt plast”. Sortering alene kan med andre ord ikke hjælpe AUH med at nå målsætningen om at nå en genanvendelsesgrad på 50 % i 2024. I 2018 lå den på 18,5 %.

– Indkøb spiller derfor en meget central den af løsningen, sagde Susanne Backer under sin præsentation på årskonferencen og henviste til et igangværende udviklingsprojekt, hvor man arbejder med at stille krav til plastemballagen i udbud.

– Vi har sat os for, at vi i vores udbud skal tage højde for både medarbejdere, økonomi og miljø. Vi skal ikke ende med nogle løsninger, der giver vores sundhedsfaglige medarbejdere en yderligere belastning. Det skal vi tage dybt alvorligt, for personalet har andet at lave, nemlig at tage sig af patienterne, sagde Susanne Backer.

Et vigtigt fokusområde er selve adfærden på klinikkerne. Den er man også ved at analysere på AUH.

– Kollegaer i Sverige har analyseret og dokumenteret, at der er op til 30 % forskel i affaldsproduktion på helt identiske operationer. Derfor skal vi have brugerne med. Vi skal spørge medarbejderne, om der er noget, vi køber ind, fordi ”det plejer vi at gøre”? Og om der er noget, vi kunne gøre anderledes i den kliniske praksis, som kan minimere affaldsmængderne.

Dialogmøder med leverandører

Susanne Backer omtalte et fælles regionalt udbud på skyllevæsker i 2018, hvor man forud for udbuddet afholdt dialogmøder med de tre globale leverandører på markedet.

– Når der er få leverandører, så er det lidt af en balancegang. Stilles der for høje krav risikerer man, at der kun er én leverandør, der kan leve op til dem, og så er konkurrencen sat ud af kraft. I udbuddet lænede vi os op ad designguidelines, som Plastics Recyclers Europe (PRE) har lavet for en lang række emballagetyper. Dem kunne vi bruge til at omsætte til nogle mindstekrav og konkurrenceparametre. Og fordi vi var i så tæt dialog med leverandørerne, så vidste vi helt præcist, hvor vi skulle sætte barren for ikke at udelukke nogen, fortalte Susanne Backer.

– Det viste sig, at ingen af leverandørerne opnåede mere end 50 % af de mulige point på de otte konkurrenceparametre, som hver gav 1 point. I sidste ende var det den leverandør med den højeste kvalitet, der vandt udbuddet, selvom de ikke var den billigste. Så hård priskonkurrence på delaftalerne på de små marginer – som her genanvendelseskravet – var dét, der gjorde udslaget. Man skal kende markedet og konkurrencen og vide, hvor man skal slå til, hvis man vil gøre en forskel, forklarede Susanne Backer.

Vejledning i bæredygtigt indkøb af plastemballage og engangsprodukter

Forum for Bæredygtige Indkøb er sat i verden for at dele og formidle viden og netværk og ved at opbygge kompetencer hos indkøbere og leverandører. Det sker blandt andet ved at Forum løbende opretter og faciliterer temagrupper om helt aktuelle indkøbstemaer. I 2019 har en af grupperne udarbejdet en vejledning i bæredygtigt indkøb af plastemballage og engangsplastprodukter. Vejledningens opbygning og råd følger principperne i cirkulær økonomi og affaldshierarkiet. Den beskriver tre trin:

1. Afklar behovet og overvej om produktet er nødvendigt

2. Undersøg alternativer til produktet og kend værdikæden

3. Stil produktkrav, der øger muligheden for genbrug og genanvendelse

Dertil indeholder vejledningen et overblik over lovgivningen på plastområdet og henvisninger til yderligere viden.