"

”Usexet” transportområde har stor betydning for samfund og klima

Bedre og mere intelligente logistikløsninger, større kapacitetsudnyttelse og optimering er bare et par af de knapper, der kan skrues på, når indkøbere stiller krav til indkøb af grøn transport. Men vi når ikke i mål med regeringens CO2-mål uden ”tindrende grønt brændstof”. Det var et par af hovedpointerne fra formiddagens program, der også bød på et inspirerende indlæg fra Odense Kommune, som har indgået en klimasamarbejdsaftale med Transport- og boligministeriet om grøn kollektiv trafik.


– Godstransport lyder som noget af det mest usexede, man kan beskæftige sig med inden for transportområdet, og det er en skam, for det er en enormt vigtig sektor, som har stor betydning for samfundet, miljø og klima.

Sådan indledte Kristian Hegner Reinau sit indlæg på årskonferencen. Han er lektor i Freight Transport Research Group på Aalborg Universitet og var inviteret med for at give sit bud på, hvad man som grøn indkøber kan tænke over ved indkøb af transportydelser.

Godstransportsektoren er karakteriseret ved en benhård konkurrence, hvor pris og minimering af omkostninger er helt centrale parametre. For at illustrere det stillede Kristian Hegner Reinau spørgsmålet til deltagerne: Hvad tror I en logistikvirksomhed tjener ved at sende en fuldt lastet lastbil de ca. 100 km fra Ålborg til Aarhus, når alle udgifter til fx chauffør, leasing af bil med mere er betalt?

– Svaret er mellem fem og otte kr. Der skal altså køres rigtigt mange ture med rigtig mange biler, før det kan hænge sammen. Det er derfor vi ser, at logistikvirksomhederne bliver større og større. Det er en branche, hvor marginerne er meget små, så hvis man skal give sig i kast med investeringer i fx grønnere drivmidler, så skal man være sikker på, at det også kan betale sig, forklarede han og gjorde samtidig opmærksom på, at der foregår en hel del tomkørsel på de europæiske landeveje. Omkring hver fjerde lastbil er tom. Resten er cirka lidt over halvfulde.

Et af de store spørgsmål er derfor, hvordan man fremover får flyttet godset på færrest mulige ture og med mest mulig last på bilerne.

To-do ved grønne indkøb

Svaret er naturligvis at logostikleverandørerne bliver bedre og bedre til at optimere, men også at indkøberne ser nærmere på kravene til transportydelser. Kristian Hegner Reinau havde samlet disse tre ”To-do ved grønne indkøb”:

  1. Længere tidsfrister giver bedre mulighed for at optimere kapacitetsudnyttelse og multimodalitet, fx brug af jernbane i stedet for lastbil. Kig på tidsfristerne – skal det virkelig leveres i dag? Hvad med i morgen eller næste uge, eller måske kun én gang om måneden.
  2. Fokuser på hvem I kan bestille sammen med, og arbejd sammen med logistikleverandøren om optimering. Kan I koordinere ordrer sammen med andre virksomheder således at det bliver muligt for logistikvirksomheder at forøge kapacitetsudnyttelsen?
  3. Overvej at outsource til 3PL, 4PL og 5PL: De store logistikleverandører er meget effektive. Overvej om det fra et miljøperspektiv giver mening at outsource fx lagerstyring eller ligefrem supply chain management.

Kristian Hegner Reinau havde et godt råd mere med:

– Tænk i intelligente krav: I stedet for kun at stille de ”nemme” krav som fx at køretøjerne skal have en Euro 6 motor eller at leveringen skal foregå med el-cykel, så gå i dialog om, hvordan I sammen kan gøre det mest effektivt gennem de krav, der stilles i udbuddet. Det er lidt mere kompliceret, men så kan I faktisk flytte feltet og være med til at skabe en ny praksis.

Behov for tindrende grønt brændstof

Effektivisering gennem samarbejde om grønne krav og bedre logistik kunne næste oplægsholder Jesper Højte, fagchef for transport og infrastruktur hos Dansk Erhverv, godt tilslutte sig, men det er ikke gjort med det.

– Den helt overordnede konklusion på regeringens klimapartnerskab (om landtransport red.) er, at vi ikke når i mål med 70 % i 2030 og 100 % i 2050 uden et tindrende grønt brændstof. Om det så bliver brint, elektrofuel lavet på teknologien Power-to-X eller det bliver biobrændstof er lige meget, så længe det er grønt, sagde Jesper Højte og kom med en opfordring til indkøberne.

– Udviklingen på området går hurtigt. Det betyder, at I skal have et blik på markedet, når I laver udbud, der kan være sket rigtigt meget siden det sidste udbud for fire år siden. For eksempel forventer vi, at der vil komme en lang række rigtig gode el-varebiler til levering i byerne, hvor også lastkapaciteten er forbedret. Der er også nye el-ladcykler på vej, hvor batterierne hele tiden bliver bedre og kraftigere, sagde han.

Verdensmål 17 er helt afgørende

Odense Kommune er en af de kommuner, som allerede er nået langt med at omstille til grøn transport og byrådet har netop vedtaget en ny klimaplan, hvor det fremgår, at Odense som by skal være klimaneutral i 2030.

Hjemmeplejens transport er elektrificeret, der er en ny letbane på vej og sammen med en række andre danske kommuner har Odense Kommune indgået en klimasamarbejdsaftale om grøn kollektiv trafik.

Seneste skud på stammen er et nyt koncept for varelevering, hvor en samordnet varedistribution kan nedbringe antallet af leveringer til kommunens institutioner fra 80.000 til 20.000 om året. Det vil samtidig betyde en reduktion på 80 % i CO2-udledningen, fortalte Odense Kommunes udbudschef Cecilie Schwartz Førby på årskonferencen. Pilotprojektet har dog været udskudt på grund af COVID-19.

Odense Kommunes bæredygtige indkøb er drevet af en systematisk tilgang til FN’s Verdensmål. Og særligt ét af målene er helt centrale.

– Mål 17, der handler om at styrke partnerskaber for en bæredygtig udvikling er det absolut vigtigste mål. Vi skal samarbejde, dele viden og indgå i længerevarende partnerskaber og kontraktperioder, sagde Cecilie Schwartz Førby og opfordrede deltagerne til at bruge POGI’s indkøbsmål som standardkrav. Så kan den enkelte kommune lægge til i forhold til kommunens grønne ambitioner.

Se alle tre præsentationer her