Workshop: Fra globale verdensmål til konkrete bæredygtighedsmål i udbud

Det er 3 år siden, at verdens statsledere vedtog Transforming our world – the 2030 agenda for Sustainable Development med de dertil knyttede 17 verdensmål.

Mange danske virksomheder og organisationer har taget målene til sig, og der ses en tendens til, at bæredygtighed også inkorporeres i driftsorganisationerne.

Men hvordan kommer vi videre med at få bæredygtighedsmålene indarbejdet og konkretiseret, når vi laver udbud? Hvordan kan de integreres som et konkurrenceparameter, de bydende skal forholde sig seriøst til? Og hvordan kan vi sikre os, at relevante verdensmål også bliver reflekteret i det færdige produkt?

COWI og DTU har inviteret en række udbuds-praktikere til en arbejdsworkshop for at dele deres erfaringer med at arbejde konkret med verdensmålene i udbudsprocesser inden for infrastruktur og forsyning.

Som deltager vil du få en unik mulighed for at høre inspirerende oplæg fra frontløbere der allerede arbejder med verdensmål i udbud, samt sætte dit præg på konkrete anbefalinger og idéer til, hvordan man kan integrere verdensmålene i udbudsprocesserne.

PROGRAM

09.30 ANKOMST OG REGISTRERING
(der vil være kaffe, the og en croissant)

10.00 Velkomst
v/Helle Vang Andersen, Direktør for vand og miljø, COWI

10.10 Co-create Copenhagen: Hvordan vi skaber fremtidens bæredygtige by
v/Lykke Leonardsen, Programleder Grønne Byløsninger, Københavns Kommune

10.40 Strategier for udbud og indkøb, der understøtter transformativ bæredygtig udvikling
v/Christian Thuesen, Lektor DTU Management Engineering

11.00 Fra bæredygtighedsstrategi til indarbejdelse af verdensmål i indkøbs- og udbudsprocesser
v/Therese Bonney, Direktør i Shared (fælles indkøbsfunktion for en kreds af jyske forsyninger)

11.20 Muligheder og krav i kommunale bygnings- og infrastrukturudbud – i lyset af FN’s verdensmål
v/Morten Olesen, Centerchef for Teknik og Miljø, Sorø Kommune

11.40 Præsentation af case-projekter

12.00 BÆREDYGTIG FROKOST OG NETVÆRK

13.00 Case-arbejde med fokus på, hvordan verdensmålene kan indarbejdes i udbud.
Arbejdet vil foregå i tematiske tværfaglige grupper, der bl.a. vil tage afsæt i følgende cases:

  • Aarhus Rewater – nyt visionært rense- og ressourceanlæg, med verdensmålene som del af grundlaget og visionen
    v/Carsten Fjorback, Udviklingschef Klimatilpasning COWI
  • Bæredygtighed og nybyggeri på DTU Lyngby campus
    v/Lisbet Michaelsen Bæredygtighedskoordinator DTU Campus Service
  • Byggemodning af Levantkaj – planlægning og udbud af cirkulære løsninger på anlægsområdet
    v/Annette Walter Projektleder, Bæredygtighed og Byliv, By & Havn

15.00 Udfordringer og muligheder når bæredygtighedsmålene skal indarbejdes i konkrete udbud
– diskussion faciliteret af COWI og DTU

15.30 Opsamling og perspektivering
v/Marianne Thellersen, Koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab, DTU

16.00 Tak for i dag

_____________

Tid:
Torsdag d. 21. februar 2019 kl. 10-16

Sted:
DTU Skylab,
Diplomvej, bygning 373A,
2800 Kongens Lyngby

Tilmelding: dlc@cowi.dk